Persondata politik

Blind på Bali efter druk

Pas på hvad du drikker. Ulovlig træsprit på feriemålene kan gøre dig blind eller i værste fald slå dig ihjel

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

Mens vi her på redaktionen til enhver tid vil anbefale dig at indtage lokalproducerede drikke- og fødevarer, når du er ude at rejse, er der dog undtagelser.

Eksempelvis er der al mulig grund til at være varsom med alkoholindtaget. Især hvis du ikke er helt sikker på, hvad drinken indeholder.

Således er blandt andre den 19-årig rygsækrejsende, Jamie Johnston, blevet blind efter at have drukket alkohol indeholdende metanol - bedre kendt som træsprit - i hovedstaden Denpasar på Bali i Indonesien.

LÆS OGSÅ: Se også: Verdens 10 mest sexede strande

Hun indtog et sted mellem otte og ti cocktails, der altså indeholdt den kemiske forbindelse, som blandt andet bruges som frostvæske, brændstof og bilruderens.

Synet forsvandt ikke øjeblikkeligt. Efter sin hjemkomst til New Zealand fik hun åndenød og sløret syn. Og selv om hun var indlagt på et hospital i hjemlandet, blev hendes syn stadig dårligere en måned efter hjemkomsten, før det helt forsvandt.

LÆS OGSÅ: Se også: Når hanaber er som mænd

Symptomerne efter indtagelse af træsprit er blandt andet kvalme, opkast, angst, hovedpine, svaghed, dårligt syn, blindhed eller i værste fald døden. Der kan gå op til 50 timer, før nogle af disse tegn viser sig.

I 2009 døde 25 turister på Bali efter at have indtaget metanol, ligesom tre unge turister mistede livet i det tyrkiske ferieparadis Bodrum sidste år efter metanolforgiftning.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik