Persondata politik

Flyv til Wien for en slik

Flybilletterne til den østrigste hovedstad har aldrig været billigere. Bestil nu og få råd til flere Mozartkugler

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

London, Paris, Rom og Prag er danskernes helt store favoritter, når vi forlader landet i efteråret.

Men nu kan du med fordel overveje at bytte fish'n'chips, baguettes, pasta og knødler ud med Mozartkugler. For priserne på flybilletter til den østrigste hovedstad Wien er faldet med op imod 50 procent i de seneste år.

LÆS OGSÅ: Se også: Kejserlige kager

Wien har trods sit store kulturelle udbud og en status som Europas 10. største storby haft svært ved at trænge igennem i det skandinaviske marked. Ikke mindst på grund af relativt høje flybilletpriser.

Men den undskyldning er ikke gældende i dette efterår. En returbillet med Austrian Airlines fra København til Wien koster således i afrejseuge 36 (fra 3. til 9. september) blot 643 kroner alt inklusive.

LÆS OGSÅ: Se også: Wien er cool og kulturel

Det har aldrig været billigere, og det er omkring 45 procent lavere end for blot tre år siden. Rejser man fra Aalborg og Aarhus med tilslutningsbillet med SAS er prisen mellem 1.300 og 1.400 kroner, hvilket også for jyderne er omkring 40 procent mindre end tilbage i 2009, hvor billetpriserne sidst skrabede bunden.

Det dokumenteres i seneste udgave af Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

LÆS OGSÅ: Se også: Vild shopping i Wien

- Austrian er i øjeblikket ekstremt aggressive i det skandinaviske marked. Ikke alene er selskabet klart billigst på hovedruten mellem Wien og København, men også til destinationer som Beijing og Dubai er selskabet i øjeblikket billigst med flyskifte i Wien, lyder det fra administrerende direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.

De billige flyrejser til Wien har baggrund i en ny strategi, der skal øge belægningsprocenten på Austrians europæiske ruter. Et af midlerne er prisen, der samtidig skal give modspil til den airberlin-ejede lavpriskonkurrent NIKI, der har trængt sig ind på Wien-København ruten.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik