Vi kunne her på redaktionen aldrig finde på at gøre os lystige over fulde
nordmænd. I stedet nøjes vi blot med at viderefortælle en historie fra
Fiumicino-lufthavnen i Rom, hvor en 36-årig mand fra det lange land mod nord
havde fået lidt rigeligt inden for fjeldvesten og trængte til en lur, før
turen gik til Oslo.
Han lagde sig på et bagagebånd og faldt i en dyb søvn, før han efter en tur på mere end 50 meter blev opdaget af en røntgenscanner.
LÆS OGSÅ: Se også: 10 ting vi hader ved andre flyrejsende
Han skulle have checket ind på flyet til Gardermoen, men da der ikke var noget personale ved skranken, kravlede han over den ,stillede han sin øl fra sig og lagde sig ned på det stadig stillestående bånd.
Det satte herefter i gang, og den trætte unge mand blev i fosterstilling vugget blidt rundt i et kvarters tid ind gennem sikkerhedsområdet i lufthavnens terminal 3, før han blev opdaget på sikkerhedsfolkenes monitor.
LÆS OGSÅ: Se også: Stiv kvinde overfalder kabinepersonale
Det var ikke nogen nem opgave for personalet at vække nordmanden for at få en forklaring på, hvordan han var endt der.
Det er dog ikke første gang, noget lignende er sket:
- Der er som regel sådan en episode en gang om året, og vi er meget årvågne, siger en talsmand for sikkerhedspersonalet i Fiumicino.
LÆS OGSÅ: Se også: Fuld flypassager tissede på sovende pige
- I dette tilfælde ringede en alarm straks, og vi handlede derefter.
