Svajende palmer, temperaturer på den rigtige side af solbrændt, lækre
badestrande og eventyr. Hawaii har det hele. Det opdagede Preben Kristensen
for efterhånden mange år siden, da Susse Wold og Bent Mejding fik lokket
skuespilleren til at tage den lange rejse (vi taler på den forkerte side af
24 timer) til vulkanøen.
LÆS OGSÅ: Se også: Dan Rachlin: Mit Palma de Mallorca
– Hvorfor er det dejligt at være på Hawaii?
– For det første er det en tropeø. Det vil sige, at der – i modsætning til Danmark – er varmt. Og så er der et eller andet magisk ved at være på en vulkanø ude midt i Stillehavet, hvor der både er storby, vulkanørken, frodig regnskov og fantastiske hvide og sorte badestrande. Og de berømte blomsterkranse og bastskørterne er heller ikke at kimse ad, siger Preben Kristensen.
LÆS OGSÅ: Se også: Claire Ross-Brown: Mit London
– Hvor skal man spise?
– Man kan få alt, hvad man har lyst til i Honolulu – selv en dansk hotdog med remoulade og Påskebrød. Jeg foretrækker at spise deres specielle fisk, som jeg kun kan få derude. Der er ret mange at vælge imellem.
LÆS OGSÅ: Se også: Gustaf Ljunggren: Mit Berlin
– Hvad skal man se?
– Hawaii består jo af mange forskellige øer. Jeg har 'kun' været på de tre af dem – Oahu, Maui og Hawaii (The Big Island). På den store ø skal man se den store vulkanpark, hvor der er en 'levende' vulkan. Det er både storslået og også en smule skræmmende.
LÆS OGSÅ: Se også: Veronica Maggio: Mit Stockholm
– Maui har de store surfbølger, og Oahu, som er den ø, jeg oftest har besøgt, har det hele. Jeg er vild med Honolulu, som er en amerikansk storby, med alt hvad det medfører. Alligevel skal du bare køre et kvarter for at stå midt i regnskoven. Det er da fantastisk.
LÆS OGSÅ: Se også: Henrik List: Mit Los Angeles
