Persondata politik

Læserrejse: Forårsfornemmelser på havet

Pak ud i din kahyt - og lad drømme-byer komme til dig

« Forrige
Næste »

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

I Lissabon kan du opleve en af Europas allersmukkeste storbyer. Men hvorfor bare flyve direkte hjem til Danmark bagefter, når du kan gå om bord på et charmerende skib og opleve nogle af de mange fascinerende byer, der ligger på vejen mod København?

Sådan en tur inviterer Ekstra Bladet nu læserne med på. Efter en dag i Lissabon med overnatning på et firestjernet hotel fortsætter turen forbi flere fascinerende destinationer, før du ti dage senere rammer dansk farvand.

Verdenskendt arkitektur
Første havn, det store skib M/S Empress når, er nordportugisiske Porto. Byen, hvis navn blot betyder 'havnen', er både uspoleret, ukendt og uopdaget – helt uforståeligt.

Det er her, portvin har sit navn fra, og et besøg hos de lokale portvinsfirmaer er et must, hvis du nyder dråberne. Men drik ikke for meget, for næste dag byder på La Coruña ved den klippefyldte spanske nordkyst.

Ikke langt herfra ligger den verdenskendte pilgrimsby Santiago de Compostela med den gamle by og den helt igennem imponerende katedral, som er et besøg værd – også uden at gå hele Jakobsvejen først.

Turen går også til spanske Bilbao med over en million indbyggere, hvis arkitektur har gjort byen til en metropol. Mest kendt er det bemærkelsesværdige museum Guggenheim med sin interessante arkitektur. Siden det åbnede i 1997, har det haft mere end ti millioner besøgende.

Er du til sol og bad, er der fine strande ikke langt fra byens centrum.

Herlig stemning
Dagen efter får du rigtig mulighed for at nyde skibets mange faciliteter. Det tager nemlig en hel dag at komme videre til franske Le Havre, og her kan du mærke den service, du får, når der er et besætningsmedlem pr. to passagerer.

Stemningen på skibet er altid herligt sydeuropæisk, og det kan charmere alle krydstogtelskere. Og al mad og drikke på skibet er inkluderet i prisen.

Le Havre er en ganske unik oplevelse. Byen kom med på Unescos liste over verdens kulturarv i 2005 som et enestående stykke moderne bymiljø. Er du mere til Paris, kan du benytte dig af rederiets transferbus til byernes by.

White cliffs of Dover
For en stund forlades kontinentet, og du bydes velkommen af Dovers hvide klipper ved den sydengelske kyst. I byen Dover kan det bl.a. anbefales at tage et kig på den imponerende borg.

Tilbage på kontinentet lægger vi til i hollandske Ijmuiden, der er havnen, som ligger uden for Amsterdam – desværre ikke i gåafstand. Derfor bør du tage med en transferbus ind til storbyen. Billetter kan købes om bord.

Amsterdam med sine mange smukke huse, blomster, cykler, kanaler og kultur er en herlig oplevelse på rejsen.

Sidste stop er Hamborg. Den grønne by ved vandet regnes ikke for ingenting som en af Tysklands smukkeste byer. Rosinen i pølseenden er selvfølgelig vores egen København. Herfra er du helt på egne ben!

Sådan gør du

Hurtig tilmelding efter først til mølle hos How2Cruise på telefon 70 20 01 00 eller via e-mail til info@how2cruise.dk.

Husk at nævne, at du har set læserrejsen i Ekstra Bladet – det udløser 500 kr. i rabat.

Læserpris: Fra 11.495 kr. pr. person i indvendig kahyt.

Udvendig kahyt (med eller uden balkon) kan du tilkøbe for:

Udvendig kahyt 2200 kr. pr. person.

Balkon-kahyt 4400 kr. pr. person.

Det får du med i prisen:

Fly fra København til Lissabon

En nat på hotel i Lissabon inkl. morgenmad

Transfer som anført i rejseplanen

Alle måltider om bord

Alle 'lokale' drikkevarer om bord: vin, øl og spiritus, te, kaffe og vand

Underholdning og show om bord

Drikkepenge a 105 euro

Dansk rejseleder ved minimum 20 deltagere

Prisen inkluderer ikke:

Landarrangementer/udflugter

Ekstra betaling for spisning i special-restauranter

Spa-behandlinger

Telefon og kommunikation

Personligt forbrug i forretninger og kasino

Rejseforsikring

Sygeafbestillingsforsikring

Om turen

Afgang: 30. april 2013 med fly fra Kastrup direkte til Lissabon. En herlig dag på et firestjernet hotel i Lissabon, inden du sejler hjem med M/S Empress.

Ankomst i København: 11. maj.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik