Under 2. Verdenkrig stod den episke kamp mellem regeringerne i London og
Berlin. I dag udkæmpes lykkeligvis en langt mere fredelig kamp om at toppe
danskernes liste over favoritstorbyer.
LÆS OGSÅ: Se også: Labre Lotts livlige London
For mens den engelske hovedstad var danskernes foretrukne i sidste år, så er Berlin nu nummer ét, viser en opgørelse fra Hotels.com, der er baseret på bookingdata fra mere end 140.000 hoteller i hele verden.
LÆS OGSÅ: Se også: Berlin i børnehøjde
Hellere Paris end Prag
Ligeledes er Prag på vej ned til fordel for blandt andet Paris, og stadig
flere danskere har således skiftet tjekkisk pivo ud med Pinot Noir.
LÆS OGSÅ: Se også: Stadig byernes by
En anden højdespringer er Hamborg, der for mange syddanskere blot er en køretur væk. Den tyske hansestad er faktisk avanceret til en syvendeplads blandt danskernes foretrukne udenlandske storbyer.
LÆS OGSÅ: Se også: Sex, rock og Reeperbahn
- De tyske byer har både meget historie, kultur og shopping at byde på. Og priserne i Tyskland er stadig rigtig gode for danskerne - også når det ikke handler om grænsehandel. Så det er både nemt og giver god værdi for pengene for danskerne at tage på sviptur til Berlin eller Hamborg, siger Yvonne Bonanati fra Hotels.com.
LÆS OGSÅ: Se også: Prost! Tyske ølhaver bliver 200 år
London indtager dog fortsat en fornem andenplads på listen over storbyfavoritter, som danskerne valfarter til. Mens den amerikanske metropol New York, der ellers tidligere har ligget på tredjepladsen, er røget ned ad listen til fordel for romantiske Paris og kulørte Las Vegas.
LÆS OGSÅ: Se også: Romantiske Prag
