Det er umuligt at sige Barbados uden også at sige rom. Øen er kendt for noget
af det fineste rom i verden, og med over 1.500 romforretninger fordelt på
430 kvadratkilometer er det sjældent svært at få fat på en flaske af den
stemningsskabende eliksir.
Men en romkrise er undervejs. For både Barbados og de andre romproducerende caribiske lande risikerer at måtte droppe fremstillingen.
LÆS OGSÅ:
UdlandSe også: Fruens første tur til Caribien
Øens romindustri får nemlig skarp konkurrence fra USA, der producerer rom på licens i Puerto Rico og på Jomfruøerne.
Disse steder slipper med en betaling på 20 dollar per ton melasse, der er en afgørende ingrediens i romproduktionen, mens Barbados og de andre caribiske lande må betale mere end 200 dollar per ton.
LÆS OGSÅ: Se også: Rihanna skal skaffe turister til Barbados
Det fordyrer produkterne betragteligt og gør dem ukonkurrencedygtige.
- Enhver diskussion om rom er en diskussion om Barbados og vice versa. Det har været en integreret del af øens arv, historie og økonomi i mere end 350 år, lyder det på hjemmesiden for Barbados Food & Wine and Rum Festival, der finder sted 16.-19. november.
LÆS OGSÅ: Se også: Barbados boomer
Mindst 15.000 af Barbados' 284.000 indbyggere er direkte involveret i romproduktionen. Eksporten tilfører hvert år cirka 100 millioner dollar til landet, skriver Barbados Today.
