Stadig flere danskere vælger at rejse til USA for at gøre folk som Jack
Kerouac, John Steinbeck og for den sags skyld Henrik List, kunsten efter med
et roadtrip.
LÆS HER: Se også: Henrik List: Mit Los Angeles
Der er flere måder at gribe turen an på og flere apps at benytte sig af. Men med den nye iPhone-applikation Roadtrippers kan man få en mere personaliseret oplevelse på rejsen.
Læs om roadtrip fra L.A. til Las Vegas og San Francisco her: Se også: Råt roadtrip mellem ørken og hav
Brugerne kan planlægge ture, der kombinerer forskellige ruter, forventet tid og brændstofforbrug (du indtaster bilens forbrug per kilometer), ligesom man kan vælge særlige personlige interesser i mere end 80 kategorier.
- Ideen er, at forskellige mennesker er interesserede i forskellige ting. Hvis du er en skater, så kan du finde alle de bedste skateparker langs ruten, og hvis du er til slagmarker, så kan du gå ind i militærkategorien, siger James Fisher, der har udviklet Roadtrippers sammen med konen Tatiana.
LÆS OGSÅ: Se også: TV: Sådan blev et vejkort til i 1940'erne
Og så er der noget, han kalder 'ormen'. Det er et skyggefuldt område rundt om ruten, som du kan udvide eller trække sammen. Her kan du finde steder, der måske ligger lidt uden for den planlagte rute, men som stadig er en omvej værd.
Dit brændstofforbrug vil herefter automatisk blive genberegnet.
Find i øvrigt andre gode roadtrip-applikationer her.
