Lider du af jetlag eller søvnløshed? Eller har du svært ved at skifte
søvnmønster på grund af skifteholdsarbejde?
Så er der muligvis hjælp at hente i disse mærkelige briller, som sender et svagt grønt lys ind i dine øjne. Det grønne lys påvirker angiveligt dine hormoner i kroppen, så du lettere kan skifte sovemønster og dermed også vågne op frisk og udhvilet.
Brillerne kaldes 'Re-Timer' og er opfundet af den australske professor Leon Lack, fortæller Daily Mail.
Han hævder, at brillerne ligefrem kan få teenagere ud af sengen om morgenen.
Styrer indre ur
- Det grønne lys fra Re-Timer stimulerer den del af hjernen, som styrer vores
indre ur, fortæller professoren fra Flinders University i Adelaide i
Australien.
Han fortsætter:
- Lyset indstiller det indre ur til en ny tidszone i ganske små trin. Dermed undgår man de voldsomme skift i tid, som folk oplever under langdistanceflyvninger, og som giver jetlag, siger Leon Lack.
Batteri indbygget
De, som ønsker at gå i seng tidligere og komme hurtigere ud af fjerene om
morgenen, skal bruge brillerne i 50 minutter om morgenen. De, som ønsker at
stå senere op, skal bruge gå med brillerne i 50 minutter før sengetid.
Brillerne har indbygget et genopladeligt batteri.
Billedmaterialet herover er hentet fra Re-Timers promotionvideo.
