Gorillaer i det grønne

I Rwanda er et besøg hos gorillaer et must

Det er en silverback (sølvryg), der leder gorillaflokken. Det er ham, der bestemmer, hvor de skal spise, og det er ham, der holder øje med flokken og sørger for sikkerheden.
Det er en silverback (sølvryg), der leder gorillaflokken. Det er ham, der bestemmer, hvor de skal spise, og det er ham, der holder øje med flokken og sørger for sikkerheden.

Solen er netop brudt igennem morgendisen og får regnskovens grønne nuancer til at fremstå endnu stærkere. I det grønne vildnis, kun tre-fire meter borte, gynger to gorillaunger på tre måneder, mens moderen holder øje og indimellem dovent irettesætter dem.

Men først og fremmest er mit blik rettet mod den 220 kilo tunge han-gorilla, silverback, der ligger mageligt på jorden og holder øje med flokken på 16 gorillaer.

Kan den finde på at gå til angreb, når jeg lige at tænke, inden jeg får øje på mit livs udkårne. Jeg har ikke set hende så lykkelig, siden vi blev gift. Ja, skal jeg være helt ærlig, har jeg vist aldrig set hende så glad.

En skidt start
Scenen er henlagt til den 160 km2 store Volcanoes National Park i det nordlige Rwanda. Her har vi sammen med seks andre turister tracket gorillaer, som det hedder, når man gerne vil se dem på tæt hold.

LÆS OGSÅ: Gorillaer i disen

Dagen begyndte ellers ikke lovende. Vi troppede tidligt op uden for nationalparken, hvor ti guider tog imod 80 turister, der havde fået tilladelse til at se gorillaer netop den dag. Guiderne fordelte turisterne i ti grupper – en til hver af de ti flokke gorillaer, der lever i nationalparken. Godt nok er min dåbsattest ikke helt frisk længere, og jeg slæber rundt på lidt for mange kilo, men at skulle gå turen til gorillaflokken Hirwa (der betyder 'Den heldige') med to amerikanere på 75 og 77 år krænkede min forfængelighed. Så gammel og unfit er jeg altså ikke.

Endelig!
Det hjalp dog lidt på humøret, da vor guide, Edward, fortalte, at vores tur er middelsvær og vil tage halvanden time. Men gorillaerne går i modsat retning, så vi går op, op og op – fra 2400 til 3200 meters højde – inden vi efter tre timer endelig får øje på flokken.

Morgenens skuffelse forsvinder med ét som den dis, der skyggede for morgensolen.

På 25 meters afstand kan vi se ned på gorillaerne, og kameraers klikken blander sig nu med regnskovens fuglesang. Vi er alle overvældede, men det skal blive endnu bedre. Edward og hans hjælpere finder nemlig macheterne frem. De hugger grene og blade væk og baner dermed vej ned ad den stejle skråning. Jeg rutsjer ned og får endnu mere respekt for de gamle amerikanere, der allerede er fremme ved flokken, der kigger nysgerrigt på de nyankomne.

Midt mellem gorillaer sidder vi så en times tid, inden turen går tilbage. De tre timers vandring giver rig anledning til at lade tankerne fare tilbage til kvinden, der gjorde området kendt verden over.

Den store helt
Gorillaerne i Volcanoes National Park var i 1960'erne truet af udryddelse. Men i 1967 dukkede den amerikanske zoolog Dian Fossey op i Rwanda. I 18 år levede hun sammen med flokkene og vandt deres fortrolighed. Samtidig fik hun gjort verden opmærksom på, at det var en truet dyreart. Men Fosseys liv fik en brat ende, da hun blev myrdet i 1985.

De fleste mener, at det var krybskytter, der stod bag mordet, der aldrig er blevet opklaret. Dian Fossey ødelagde jo deres levebrød ved at sætte fokus på gorillaerne. Men andre mener, at Rwandas regering havde en finger med i spillet. Fossey hadede myndigheder, turister og krybskytter, og hun var indædt modstander af, at gorillaerne skulle være en attraktion for turister. Og det havde myndighederne planer om.

En pengemaskine
Så Fosseys ønske om, at gorillaerne skulle leve et liv fjernt fra mennesker, er ikke blevet virkelighed. Tværtimod får 80 personer hver dag året rundt tilladelse til at tracke gorillaer. 500 dollar pr. snude er prisen.

Det har fået kritikere til at tale om en pengemaskine for det fattige land, men faktum er, at de fleste penge går til beskyttelse af menneskeaberne og det øvrige dyreliv i nationalparken. Og 20 procent af indtægten går til lokalbefolkningen, så de lokale kan dyrke jorden og droppe krybskytteriet. Helt i Fosseys ånd!

Og på det personlige plan er synet af legende og nysgerrige gorillaer så rigeligt anstrengelserne og pengene værd. Ikke kun for konen.

1 af 3 Mor med to unger på ca. tre måneder.
2 af 3 Både silverbacken og guiden Edward holder øje med sikkerheden!
3 af 3 Det er en silverback (sølvryg), der leder gorillaflokken. Det er ham, der bestemmer, hvor de skal spise, og det er ham, der holder øje med flokken og sørger for sikkerheden.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen