Persondata politik

Sådan gør du din ferie billigere

Ferier er dyre, men med simple råd kan du undgå at overskride budgettet

  • (foto: Monkey Business Images)
(foto: Monkey Business Images)
1 af 1
 

Uanset om du skal bruge din ferie på at trave gaderne tynde i en storby, eller du skal sole dig i en liggestol på stranden, er det en dyr fornøjelse at være på ferie. Og med adskillige kopper kaffe på café, dyre indgangsbilletter til seværdigheder og restaurantbesøg kan det nemt løbe op, og regningen i sidste ende er sur at betale.

Men der er forskellige ting, du selv kan gøre for ikke at overskride feriebudgettet. Rikke Koks Andreassen, som er kommunikationschef hos Apollo, og Carlos Cebrian, produktchef hos Spies, giver dig her deres råd til, hvordan du selv kan gøre ferien billigere, både inden afrejse og i løbet af ferien.

Læs også: Sejl uden om kvalme og søsyge

Først og fremmest er det en god idé at undgå at rejse i højsæsonen.

– Særligt uge 42, uge syv og otte, påskeferien, første halvdel af august samt juli er tidspunkter, hvor rejserne er dyre. De fleste rejseselskaber tilbyder rejser året rundt, så hvis du i stedet har mulighed for at tage af sted uden for højsæsonen, så er der penge at spare, siger Rikke Koks Andreassen.

Brug budget
Læg et budget, inden du rejser.

– Afklar med dig selv, hvor mange penge du vil bruge på ferien, og planlæg, hvor stort et beløb der skal bruges på mad, fornøjelser, transport osv. Vil du være sikker på, at budgettet ikke bliver overskredet, kan du veksle og hæve pengene på forhånd, siger Rikke Koks Andreassen.

– Brug lidt tid på at sætte dig ind i det lokale bus- eller metrosystem. Offentlig transport er ofte billigere end taxa.

– Rejser I flere sammen, kan det måske betale sig at leje en bil i stedet for at købe transport til hotellet. Bilen kan også bruges til bl.a. større indkøb i supermarked, siger Carlos Cebrian.

Læs også: Fire fede pauser på landjord

Skal du ud at rejse med familien, kan I overveje at bo på et All inclusive-hotel, for her er alt inkluderet på forhånd.

– Så kan børnene spise alle de is, de vil, og du kan snuppe en drink mere, hvis du har lyst. På den måde undgår du også at få en ubehagelig overraskelse, når ferien er slut, og regningen skal betales, siger Rikke Koks Andreassen.

Undgå at bruge penge på impulskøb af dårligt legetøj og lignende.

– Du kan for eksempel give børnene et fast beløb, som de må købe for på ferien – så tænker de sig ofte om en ekstra gang, før de handler, siger Carlos Cebrian.

Spar på mad
Hvis du skal af sted med familien, kan I overveje at bo på et lejlighedshotel, hvor I har jeres eget køkken. Her kan I sammen gøre det til en hyggelig oplevelse at gå på indkøb i det lokale supermarked, og samtidig sparer I penge.

Læs også: Krydstogt for enhver smag

– Hvert aftensmåltid på ferien behøver ikke at være en festmenu med tre retter, og nogle gange behøver man ikke mere end et baguette med ost og skinke til aftensmad, siger Rikke Koks Andreassen.

Pak ordentligt
Lav en liste over, hvad du skal have med, og pak ekstra varmt tøj til de dage, hvor solen ikke skinner.

– De fleste har sikkert oplevet, at man er blevet nødt til at impulskøbe ekstra tøj på ferien, fordi man ikke har fået pakket ordentligt hjemmefra. Og det kommer tit bare til at hænge hjemme i skabet, siger Carlos Cebrian.

Husk også at veje din kuffert, så du undgår at betale overvægt. Ved du, at din kuffert er for tung, kan du bestille ekstra bagagekilo til halv pris på www.airshoppen.dk.

Spørg de lokale
Hvis I skal på restaurant, er det en god idé at spørge de lokale, hvad de vil anbefale, og hvor de selv spiser.

Ofte er det både billigere og meget bedre end de steder, der ligger lige i turistområdet. I Spanien kan du for eksempel ofte få en 'menu del dia' (dagens menu), som ikke koster mere end cirka 10 euro for 3 retter inkl. vand og vin, siger Carlos Cebrian.

Læs også: Krydstogter er en guldgrube

Brug lidt tid på at sætte dig ind i det lokale bus- eller metrosystem. Offentlig transport er ofte billigere end taxa.

Læg et budget inden du tager af sted. Så er du afklaret på forhånd og undgår at lave impulsindkøb.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik