Udland

Tag på charter med Boeings nye Dreamliner

Næste vinter kan du flyve til Caribien i en Boeing 787

Du må vente lidt endnu. Men hvis du allerede overvejer at bestille vinterrejsen næste år, så kan du nu kombinere muligheden for at opleve Den Dominikanske Republik med en flyvetur ud over det sædvanlige.

For da TUI Nordics flyflåde i denne tid bliver udskiftet og moderniseret, får danske flypassagerer gennem Star Tour muligheden for som de første i Danmark at rejse på charterferie med Boeings nye 787 Dreamliner, der er den amerikanske flyproducents stolthed.

LÆS OGSÅ:

Se også: Se ind i Norwegians Dreamliner

Det er - indtil Airbus bliver klar med A350'eren - verdens mest moderne langdistancefly, der er bygget i vægtbesparende kompositmaterialer, som ligeledes giver en højere komfort og et bedre klima i kabinen. Blandt andet tåler materialerne en højere luftfugtighed, hvilket gør huden mindre udtørret og nedsætter risikoen for hovedpine på lange flyvninger.

LÆS OGSÅ:

Se også: Så er den første Airbus A350 på samlebåndet

- Det er en enorm investering, vi gør, for at skifte ud i TUI Nordics, og dermed Star Tours, flyflåde over de kommende år med Dreamliner-fly, og det kommer til at tage mange år at tjene investeringen hjem igen. Men hjem kommer den, for flyet er det mest brændstofbesparende i sin liga, og det er både godt for klimaet og for firmaets økonomi på længere sigt, og selvfølgelig frem for alt, kunderne, lyder det fra Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er guidernes favoritstrande

Første afgang fra København til Den Dominikanske Republik sker 14. december i år. TUI-koncernen har foreløbig bestilt otte Boeing 787 Dreamlinere.

- Den nye flytype betyder også, at vi kan flyve længere uden mellemlandinger, end vi hidtil har kunnet. Og det åbner op for spændende, oversøiske muligheder, tilføjer Stig Elling.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.