Persondata politik

Her får du mest sol for dine penge

Se hvor du skal rejse hen, vil du vil være sikker på at få sol i sommerferien

  • Allermest sol får du i Egypten, men ellers er du rimeligt solsikker i Grækenland og Tyrkiet. (Foto: Colourbox.com)
Allermest sol får du i Egypten, men ellers er du rimeligt solsikker i Grækenland og Tyrkiet. (Foto: Colourbox.com)
1 af 1
 

Den danske sommer er mere lunefuld end lun. Og hører du til den del af befolkningen, der foretrækker at tilbringe sommerferien i selskab med den store, varme kugle, som vi alt for sjældent ser her til lands, så skal du nok alvorligt overveje at søge sydpå.

For ifølge meteorologisk institut ser det ikke ud til, at der kommer godt vejr på disse kanter indtil mindst midten af juli.

SE OGSÅ:

Udland 2. apr 2012 Se også: TV: Så meget solcreme skal du smøres ind i

- Det ustabile vejr med megen regn har sat ekstra tryk på salget af rejser til danskere, der ønsker sig 'sol-garanti' i skoleferien. Lige nu har vi booket fem procent flere rejser end på samme tidspunkt i fjor.

- Det er især børnefamilierne, der sikrer sig rejser, og specielt er der rift om uge 28 og 29. Fire ud af ti vælger en ferie med All Inclusive og det er rejsemål som Tyrkiet, Mallorca og Gran Canaria, der hitter mest. Men danskerne svigter heller ikke Grækenland., hvortil salget - trods euro-krisen - er på niveau med samme tid sidste år, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies, der har indsat ekstrafly til både Tunesien og Tyrkiet.

SE OGSÅ:

Før du rejser 22. maj 2012 Se også: TV: Ser pigerne efter mændenes bule på stranden?

Historisk set byder juli måned i Danmark på ca. 6,3 solskinstimer pr. dag, 19,8 grader i snit og lidt mere end et par millimeter nedbør pr. dag. Tilbringer man i stedet den samme måned i Egypten, kan man se frem til dobbelt så megen sol, nemlig 12,3 timers sol. Temperaturen vil i snit ligge på 31 grader, og regn forekommer stort set ikke.

SE OGSÅ

Udland 8. maj 2012 Se også: TV: Se sommerens sexede bikinimode

Alle gæster, der sidste sommer rejste med selskabet, blev bedt om at bedømme deres ferievejr. Cirka 60.000 af disse gæster valgte at svare på spørgsmål om ferievejret, og her fik Egypten højeste 'vejrkarakter' og var dermed det land, hvor danskerne oplevede det bedste sommervejr i 2011.

- Vejret har en stor indvirkning på vores gæsters samlede vurdering af deres ferie. Dårligt vejr kan ødelægge selv den bedste ferie. Derfor beder vi alle vores gæster give deres ferievejr karakter på en skala fra 0 til 5, siger Torben Andersen.

Sommer efter sommer finder danskerne det bedste sommervejr i landene omkring den østlige del af Middelhavet. I sommeren 2011 sammensatte Spies-gæsterne denne Top 10 (i parentes rejsemålets placering i 2010)

1) Egypten 4,83 (1)

2) Kos 4,76 (3)

3) Mytilini 4,75 (7)

4) Tunesien 4,73 (-)

5) Gran Canaria 4,71 (8)

6) Skiathos 4,71 (-)

7) Bodrum 4,70 (-)

8) Antalya (4,67)5

9) Rhodos 4,65 (2)

10) Cypern (4,60) (4)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik