Persondata politik

Verdens kedeligste konference

Den blev afholdt i weekenden, og blandt emnerne var 'gule streger' og 'butiksfacader'

  • Konferencer er ofte kedelige. Men nogle er bare værre end andre. (Foto: Colourbox.com)
Konferencer er ofte kedelige. Men nogle er bare værre end andre. (Foto: Colourbox.com)
1 af 1
 

Måske har du været til det, du troede, var verdens kedeligste konference. I hvert fald hvis du arbejder i en bank, en kommunal regnskabsafdeling eller måske et større revisionsselskab.

Men det har ikke været tilfældet. For verdens kedeligste af slagsen hedder ' A 2012 Boring Conference', og den blev senest afholdt i søndags i Londons York Hall.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hvor røvsyg kan en feriedag blive?

Her blev der blandt andet ført samtaler om gule streger, toast, butiksfacader og elektronisk udtjekningsservice. Altså emner, der ifølge arrangørerne var enten 'uinteressante, ikke værd at bruge tid på eller ligegyldige'.

Billetterne var i øvrigt udsolgt på få uger.

LÆS OGSÅ:

Se også: Dull og Boring slår sig sammen

Den blev første gang afholdt i 2010, da man havde været nødt til at aflyse 'The Interesting Conference'.

- Mange husker 25. november som den dag, Fransk Sudan fik selvstyre og den dag i 1992, hvor man i Tjekkoslovakiet stemte om at dele landet i et Tjekkiet og et Slovakiet fra 1. januar 1993, lød det fra arrangøren James Ward.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik