Persondata politik

Ryanair-boss: Ud med sikkerhedsbælterne

null

  • Ryanair-direktør Michael O'Leary er branchens absolut mest kontroversielle topfigur. Han vil slanke flyene totalt for at spare brændstof. Også stewardesserne. Hende han holder i armene er blevet godkendt, og hun har tidligere optrådt afklædt i flyselskabets årlige velgørenhedskalender. (Foto: AP)
Ryanair-direktør Michael O'Leary er branchens absolut mest kontroversielle topfigur. Han vil slanke flyene totalt for at spare brændstof. Også stewardesserne. Hende han holder i armene er blevet godkendt, og hun har tidligere optrådt afklædt i flyselskabets årlige velgørenhedskalender. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Meget kan man sige om Ryanairs øverste direktør Michael O'Leary. Men kedelig er han ikke. Og på trods af, at det er noget af en umulighed at komme i kontakt med virksomhedens presseafdeling, så ved han, hvordan man får mediernes opmærksomhed. Markedsføringstrick eller ej.

Han har kaldt forbrugerne for idioter, han har luftet tanken om at afskaffe flytoiletterne, og han har opfordret stewardesserne til at passe godt på vægten. Ikke nødvendigvis fordi de skal fotograferes til den årlige pin-up kalender, men fordi hvert ekstra kilo kropsvægt koster brændstof.

SE OGSÅ:

Danmark 29. mar 2012 Se også: TV: Hvad synes piloten om de sexede stewardesser?

Men spørgsmålet er, om hans seneste forslag har bevæget sig fra kækt til decideret dumt.

For nu vil Michael O'Leary fjerne de ti bagerste sæderækker og reservere pladsen til stående passagerer og dermed spare endnu mere vægt i flyene.

- Sikkerhedsbælter gør ingen forskel. Hvis der nogensinde skulle ske et styrt - gud forbyde det - så ville sikkerhedsbæltet ikke redde dig, har han netop sagt til The Telegraph.

SE OGSÅ:

Danmark 20. mar 2012 Se også: TV: Hvor er faldskærmen når flyet styrter?

Til gengæld ville man så kunne tilbyde flyveture for blot cirka ti kroner til folk, der ikke har noget imod at stå op hele vejen. Og dem ville der utvivlsomt være mange af.

Han understreger, at man bare ville kunne holde fast i et håndtag, og at der er så lidt turbulens i Europa, at det ikke er noget at snakke om.

- Problemet er med luftfarten, at den i 50 år er blevet befolket af folk, der tror, at det er en utrolig seksuel oplevelse. At det er som i en James Bond-film og vidunderligt, og at vi alle flyver på første klasse, når det i virkeligheden bare er en ... bus med vinger, siger O'Leary til The Telegraph.

LÆS OGSÅ:

Se også: 20 tilskadekomne efter turbulens

Det kommer dog næppe til at ske foreløbig. For der er en grund til, at sæderne er udstyret med sikkerhedsbælter.

De sørger for passagerernes sikkerhed under turbulens, og hvert år bare i USA kommer 58 personer slemt til skade under svære flyveforhold.

Se blandt andet i denne video, hvor slemt det kan gå:

Danmark 15. mar 2012 Se også: TV: Så galt kan det gå under turbulens

I Danmark flyver Ryanair fra Billund og Aarhus.

Afstemning

Kunne du finde på at købe en ståplads i et fly?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik