Udland

Pot-turisme: Drop Amsterdam for Seattle

Mens engang så liberale Holland har strammet marihuanalovgivningen, så er det nu blevet lovligt at ryge en pind i både Washington og Colorado

  • Potrygerne i Seattle og Denver har mere end én grund til at smile. Nu er det blevet lovligt at besidde op til 30 gram marihuana, ligesom det er tilladt at dyrke op til seks cannabisplanter. (Foto: AP)
Potrygerne i Seattle og Denver har mere end én grund til at smile. Nu er det blevet lovligt at besidde op til 30 gram marihuana, ligesom det er tilladt at dyrke op til seks cannabisplanter. (Foto: AP)
1 af 1

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Mens det i Amsterdam er blevet gjort ulovligt for udlændinge at tænde op under en joint, en chillum eller for den sags skyld en bong, så går det den anden vej i USA.

En folkafstemning i staterne Washington og Colorado gav således tidligere denne måned delstatsregeringerne mandat til, at marihuana frit kan benyttes af både indbyggere og tilrejsende.

LÆS OGSÅ:

Se også: Forbud mod turisthash i Holland godt for pusherne

Alle over 21 år må nu besidde op til knap 30 gram marihuana og selv dyrke op til seks planter. Dog må man ikke ryge i fuld offentlighed.

Det betyder, at nogle kritikere frygter en stor tilstrømning af marihuanaturister, der angiveligt vil flokkes til staterne med henblik på at stene ud i stedet for at besøge berømte monumenter.

LÆS OGSÅ:

Se også: Danske turister må droppe jointen ...

Omvendt nærer man dog næppe nogen større frygt i delstaternes burgerrestauranter eller slikbutikker.

Bjergrige Colorado er blandt andet kendt for sine gode skisportsteder som eksempelvis Aspen. Her er der i forvejen små skihytter på pisterne, hvor potrygerne kan nyde en 'koger', før de fortsætter på ski eller snowboard, og allerede for to år siden droppede man i byen Breckenridge at retsforfølge rygerne.

LÆS OGSÅ:

Brazil News - January 1, 2000Udland26. jan 2011Se også: Se verdens tolv mest cool folkefærd

I Washington har man ligeledes stolte traditioner for hamperygning, og i de seneste 20 år, har rygere fra alle delstater deltaget i den årlige Hempfest i Seattle, hvor man har arbejdet for en afkriminalisering af marihuana. I år deltog en kvart million mennesker.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik