Her er verdens dyreste hotelland

Schweiz er blevet overhalet. Se her af hvem

  • De riges legeplads er - ganske overraskende - dyr at opholde sig på. (Foto: Colourbox.com)
De riges legeplads er - ganske overraskende - dyr at opholde sig på. (Foto: Colourbox.com)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Nu er Monaco jo ikke et land for fattigrøve. Så derfor kommer det måske ikke bag på dig, at det også koster nogle kroner at overnatte på hotel på de kanter.

Og nu er det endda så dyrt, at det har vippet Schweiz af pinden som verdens dyreste hotelland.

Gennemsnitsprisen for en overnatning i fyrstedømmet i 1. halvår af 2012 var således 1.533 kr, viser Hotels.coms Hotel Price IndexTM.

Det er en stigning på 26 procent i forhold til sidste år, hvor den gennemsnitlige pris for et hotelværelse lå på 1.216 kroner.

SE FREDERIK FETTERLEINS GUIDE TIL MONACO

Monaco er med blandt andet et berømt Formel 1 Grand Prix samt en tennisturnering og en Casino hvert år vært for en række af verdens rigeste turister, men året rundt bebos lilleputstaten af millionærer og milliardærer med både gamle og nye penge, der alle har en trækprocent på nul til fælles.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hele Monaco på en yacht

Schweiz er røget helt ned på en fjerdeplads med 1.174 krober og er altså foruden Monaco blevet overhalet af både Brasilien og Forenede Arabiske Emirater.

Norge er da heller ikke faldet helt af på den, og vore rige nordiske naboer har da også en sjetteplads på listen over verdens dyreste hotelværelser med en gennemsnitspris op 1.047 kroner for en overnatning.

Danmark er helt nede på en 25. plads med 843 kroner.

TOP 20: Verdens dyreste hotellande

Ændring i procent fra 2011 -2012

Monaco 1.533,- +26 %

Brasilien 1.219,- +8 %

Forenede Arabiske Emirater 1.202,- +26 %

Schweiz 1.174,- +1 %

Hong Kong 1.084,- +9 %

Norge 1.047,- +7 %

Singapore 1.041,- +6 %

Kroatien 990,- +11 %

Storbritannien 967,- +5 %

USA 950,- +8 %

Ukraine 949,- +47 %

Sverige 942,- +3 %

Rusland 939,- -1 %

Sydafrika 939,- +18 %

Israel 933,- +4 %

Frankrig 929,- +8 %

Holland 923,- +0 %

Sydkorea 919,- +19 %

Finland 913,- +8 %

Østrig 913,- +13 %

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik