Persondata politik

Nøgen Picasso-pige for fræk til lufthavn

Picassos 'Nøgen kvinde i en rød lænestol' har fået flere rejsende til at protestere

  • Picasso malede dette billede i 1932. Det er blandt af mesterens mest berømte værker, og det kan for tiden ses på Scottish Museum of Modern Art i Edinburgh.
Picasso malede dette billede i 1932. Det er blandt af mesterens mest berømte værker, og det kan for tiden ses på Scottish Museum of Modern Art i Edinburgh.
1 af 1
 

Pablo Picasso er en af verdens mest beundrede kunstnere. Og når et af hans billeder en sjælden gang i mellem skifter ejer sker det i bytte for millioner af kroner.

Men en plakat af hans berømte 'Nøgen kvinde i en rød lænestol' fra 1932 har fået flere flypassagerer i Edinburgh Airport til at fare i flint.

LÆS OGSÅ:

Se også: Niebelungens nøgne ring

Den frække dame hænger i lufthavnens internationale ankomsthal for at reklamere for udstillingen 'Picasso & Modern British Art' på Scottish National Gallery of Modern Art.

Men lufthavnen modtog masser af klager fra bornerte passagerer, og man besluttede sig i første omgang for at tage den ned.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hun er nøgen blandt rotter og rustent metal

Den beslutning blev - heldigvis for kunstelskere og de, der elsker kvindelige kurver - omstødt onsdag, og nu er billedet ophængt igen.

- Den første beslutning blev truffet efter feedback fra passagerer, som vi altid tager alvorligt. Men efter at have reflekteret over det, er vi mere end lykkelige for igen at kunne vise billedet i terminalen, og vi vil gerne undskylde forvirringen - særligt over for udstillingens arrangører, lyder det i en officiel udtalelse fra Edinburgh Airport.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kvindernes vådeste drøm

I en kommentar fra det nationale skotske kunstmuseum lød det efter nedtagningen:

- Det er åbenlyst bizart, at alle slags billeder af kvinder i forskellige grader af nøgenhed kan bruges i tidens reklamer, uden nogen løfter et øjenbryn. Men på en eller anden måde er et nøgenmaleri af en af verdens mest berømte kunstnere fundet for upassende og taget ned, siger museumsdirektør John Leighton til BBC.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik