Udland

Nu kan du flyve med svinet

Det amerikanske transportministerium giver mulighed for, at handicappede kan tage hængebugssvin, aber og små heste med sig i flykabinen

  • Stewardesser må ofte vare sig for store svin. (Collage: Jes Roger Petersen/Colourbox.com)
« Forrige
Stewardesser må ofte vare sig for store svin. (Collage: Jes Roger Petersen/Colourbox.com)
1 af 2
Næste »

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Hvis du kan din Pink Floyd, ved du, at grise kan flyve. Roger Waters og co. havde dog ikke kælegrise i tankerne, da de i forbindelse med albummet 'Animals' sendte en ni meter stor ballongris op forbi Battersea Power Plant i London og tog det foto, der siden skulle blive til et af rockhistoriens mest ikoniske covers.

LÆS OGSÅ:

Se også: Når fulde flypassagerer er værst

Men på den anden side af Atlanten får grise nu muligheden for at flyve på anden vis. I kabinen sammen med de andre passagerer.

For det amerikanske transportministerium, ADT, har udsendt nye retningslinjer, der giver handicappede flyrejsende mulighed for at medbringe deres kæledyr, hvis det giver dem 'følelsesmæssig støtte' undervejs.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er stewardessens hemmeligheder

Det betyder, at også hunde, katte, aber og eventuelt små ponyer kan komme om bord, skriver Daily Mail.

De såkaldte servicedyr kan få lov til at komme ind i kabinen, hvis de opfylder en række krav. Der er tale om skøn i alle tilfælde, og den handicappede skal med en vis rimelighed kunne dokumentere, at der er tale om et servicedyr.

Lufthavnspersonalet skal således forhøre sig om, hvordan dyret hjælper passageren, og hvilken træning det har gennemgået.

LÆS OGSÅ:

Se også: Det dummeste spørgsmål nogensinde?

'Hvis du så beslutter dig for, at et hængebugssvin er et servicedyr, så skal du give dyret tilladelse til at ledsage passageren til hendes sæde, forudsat at dyret ikke obstruerer passage i midtergangen eller udgør en sikkerhedsrisiko, og at dyret kan opføre sig ordentligt i en offentlig situation,' lyder det i retningslinjerne.

Hængebugssvin kan veje op til 150 kilo, og de kan oplæres til at åbne og lukke døre, besørge i en bakke, og så er de allergivenlige.

- De synes at have en fornemmelse for, hvis ejeren ikke har det godt, siger Wendy Ponzo fra North American Potbellied Pig Association.

De bliver stadig mere populære, og blandt de mere celebre hængebugssvinejere er kvindebedåreren George Clooney.

Ildere, slanger, edderkopper og gnavere i det hele taget er ikke velkomne i kabinen.

Det er derimod både aber og miniatureheste, der begge er glimrende servicedyr. Førstnævnte blandt andet fordi de lever meget længere end hunde.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik