Persondata politik

Se James Bond gennem 50 år

I London kan du indtil september se James Bond-udstilling med alt fra hans biler til hans tøj og skurkenes våben

  • James Bond og hans piger er ikke altid iklædt ret meget tøj. som det fremgår af dette billede fra 'Goldfinger', hvor en ung Sean Connery har forført blonde Shirley Eaton. (Foto: Cinetext Bildarchiv)
James Bond og hans piger er ikke altid iklædt ret meget tøj. som det fremgår af dette billede fra 'Goldfinger', hvor en ung Sean Connery har forført blonde Shirley Eaton. (Foto: Cinetext Bildarchiv)
1 af 1
 

Med årets James Bond-film 'Skyfall' kan den ærkebritiske agent med licens til at dræbe nu fejre 50 års jubilæum på det store lærred.

Og er du helt vild med 007 og ikke mindst hans ulastelige stil, kan du passende overveje at rejse til London, hvor udstillingen ' Designing 007: Fifty Years of Bond Style' kan ses på The Barbican.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er David Beckhams tip til England

Her udstilles blandt andet de forskellige kostumer båret af skuespillere som Sean Connery, Roger Moore og George Lazenby.

Også den gyldne pilstol og en række af de fantastiske Bond-biler er på udstillingen - heriblandt naturligvis bilen over dem alle, den specialbyggede Aston Martin DB5 fra blandt andre 'Goldfinger'.

LÆS OGSÅ:

Udland 11. nov 2011 Se også: Labre Lotts livlige London

Og så kan du også se berømte badedragter og balkjoler som de mange Bond-babes bar i de glamourøse film - fra Ursula Andress til Halle Berry.

Huskede vi at sige, at du naturligvis kan få en drink eller to i martinibaren?

Udstillingen er åbnet og varer indtil 5. september.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik