Persondata politik

Undgå tårnhøje mobilregninger når du streamer musik i udlandet

Pak musikkufferten hjemmefra

1 af 1
 

Det kan blive en dyr fornøjelse at streame musik, når du er i udlandet. Og nu hvor sommeren og dermed feriesæsonen er i fuld gang, drager mange af os til sydens sol.

Rigtig mange af os vil også høre vores foretrukne musik og have frihed til at streame, mens vi er afsted, men samtidig frygter vi mobilregningen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Veronica Maggio: Mit Stockholm

Det bliver ikke bedre, hvis der er børn med på ferien, som du er nødt til at holde et vågent øje på, hvis ikke du vil have en grim overraskelse på kontoudskriften, når du kommer hjem.

Men der er måder at omgå ekstraudgifterne på. Musiktjenesten WiMP, der for nylig af en dansk avis blev kåret som bedste streaming app, giver dig således gode råd til, hvordan du nemt og bekvemt pakker din musikkuffert.

SE OGSÅ:

Udland 11. nov 2011 Se også: Labre Lotts livlige London

- Det handler om at gøre sin yndlingsmusik og favorit playlister tilgængelige i WiMPs offline-mode. Det vil sige, inden man tager af sted på ferie, pakker man sin musikkuffert ved at hente den pågældende musik ned på sin iPhone, Android eller iPad og gemme den i offline-funktionen. Så selv om dataroaming er slået fra på telefonen, når du opholder dig i udlandet, kan du frit og lige så meget du vil afspille din musik.

LÆS OGSÅ:

Se også: Louise Hart: Mit New York

- Da WiMP kører med fast abonnementspris, er der ingen begrænsninger på, hvor mange sange, album og playlister, man kan lægge ned til afspilning i offline-mode. Og de vil ligge her altid, så man kan lytte til musikken på de næste mange ferier også’, forklarer Thor Martin Jensen, der er talsmand for WiMP.

Sådan pakker du rent praktisk:

• HVORDAN FÅR MAN INDHOLD TILGÆNGELIGT I OFFLINE-MODE?

Tryk på pilen som peger nedad i playlisten/albummet du ønsker at gøre tilgængeligt i offline-mode. Den valgte musik bliver herefter hentet ned på din mobiltelefon således, at du kan afspille den i offline-mode.

• HVOR FINDER MAN INDHOLD SOM ER GJORT TILGÆNGELIGT I OFFLINE-MODE?

Disse finder du ved at gå til Mere > Offline lister/album.

• HVOR LÆNGE KAN MAN BRUGE WIMP I OFFLINE-MODE FØR MAN MÅ AUTORISERE?

Dette kommer an på, hvornår du har oprettet dit abonnement. For at verificere, at du har et gyldigt abonnement må du online når en betalingsperiode slutter. Du finder datoen for dit abonnement ved at gå til Mere > Indstillinger i applikationen.

• HVOR MANGE OFFLINE-ENHEDER KAN MAN BRUGE PÅ ET ABONNEMENT?

Du kan have 3 offline mobil-enheder (iPhone/iPad/Android) knyttet til dit abonnement. Det vil sige, at du kan bruge 3 mobil-enheder i offline-mode samtidig, i tillæg til desktop-applikationen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik