Svævebane over Themsen

Svævebanen mellem ExCel Arena og O2 Arena når at blive færdig til OL. Snart kan du rejse over Themsen i 50 meters højde

  • Kabelbanen ventes at være klar til de første gæster sidst i juni. (Foto: AP)
« Forrige
Kabelbanen ventes at være klar til de første gæster sidst i juni. (Foto: AP)
1 af 3
Næste »

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Det så sort ud for et par måneder siden. Men nu ser alt ud til at lykkes, før De Olympiske Lege begynder i London 27. juli.

Svævebanen over Themsen har kostet 50 millioner pund og vil blive kendt som Emirates Airline, men som så mange andre byggeprojekter har det været svært at gennemføre på den planlagte tid.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hvert tredje hotelværelse i London ledigt under OL

Heldigvis lyder det nu fra landets transportminister, Justine Greening, at projektet har fået grønt lys.

Der vil være 34 gondoler i alt, hvilket betyder, at 2.500 passagerer i timen vil kunne transporteres over den berømte flod, der deler London. Selve turen vil tage cirka fem minutter.

LÆS OGSÅ:

Se også: Se Claires tips til London

Banen bliver opstillet mellem ExCel Arena nord for Themsen og O2 Arena på den anden side. Passagererne vil befinde sig mere end 50 meter oppe i luften, og man håber ligeledes, at de vil blive et populært trækplaster i det østlige London, hvor der er brug for en markant styrkelse af den lokale økonomi.

Det kommer til at koste £3.20 for en enkeltbillet, mens et kort med ti ture koster £16.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik