Persondata politik

Kvindelig pilot smed sexistisk passager af flyet

Mand: Tænk dig nu godt om, inden du næste gang kritiserer en kvindes evne til at køre bil

  • Brasilianske Trip Airlines tolererer ikke sexistiske bemærkninger fra passagererne. Der var i hvert fald ingen ekstern kritik af den kvindlige pilot, der smed en højtråbende mandlig passager af flyet.
Brasilianske Trip Airlines tolererer ikke sexistiske bemærkninger fra passagererne. Der var i hvert fald ingen ekstern kritik af den kvindlige pilot, der smed en højtråbende mandlig passager af flyet.
1 af 1
 

At sætte sig ind i et cockpit og tage kontrollen over et fly er et rigtigt mandejob. Det er der i hvert fald mange, der synes, og antallet af kvindelige piloter udgør blot en brøkdel af de mandlige.

Men de, der er gået hele vejen, vil have samme respekt i jobbet som deres mandlige kolleger, hvilket altså ikke altid er tilfældet.

SE OGSÅ:

Danmark 29. mar 2012 Se også: TV: Hvad synes piloten om de sexede stewardesser?

Men som denne historie vil vise, er der som passager al mulig grund til ikke gøre noget nummer ud af, at personen med styrepinden i hænderne ikke har noget Y-kromosom.

Således oplyste brasilianske Trip Airlines tirsdag, at en af deres kvindelige piloter havde smidt en mand ud af flyet før takeoff. Han havde angiveligt været ualmindligt højlydt og bramfri i sin kritik af kvinders evner til at flyve.

SE OGSÅ:

Danmark 15. mar 2012 Se også: TV: Så galt kan det gå under turbulens

De andre passagerer blev en time forsinket, da hændelsen i Belo Horizonte Airport trak ud, før man kunne fortsætte til delstaten Goias, oplyser msnbc.com.

Trip Airlines oplyser, at man ikke vil tolerere upassende bemærkninger om nogen af de 1.400 kvinder, der arbejder for selskabet - de allerfleste dog ikke som piloter.

SE OGSÅ:

Danmark 20. mar 2012 Se også: TV: Hvor er faldskærmen når flyet styrter?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik