Persondata politik

Hop fra by til by i Baltikum

Tre små lande tæt på: Geografisk og historisk er Vilnius, Riga og Tallinn nemme og spændende mål for en mini-storbyferie

  • Rigas kæmpestore russisk-ortodokse kirke går under navnet 'Planetariet', fordi sovjet-besætterne brugte den som sådan.
« Forrige
Rigas kæmpestore russisk-ortodokse kirke går under navnet 'Planetariet', fordi sovjet-besætterne brugte den som sådan.
1 af 2
Næste »
 

De ligger ikke ret langt væk, og historisk er der tætte bånd til Danmark. Alligevel er de tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen – ikke danskernes mest indlysende valg af feriemål.

Er der ikke noget med, at de er meget kriminelle? Fattige? Sovjet-kedelige? Enhver sin fordom. Men hermed skal falde en anbefaling af at overvinde den og se at komme af sted. Om ikke andet, så til en storby-rundrejse i miniformat.

Ekstra Bladet ferie tog af sted, inspireret af annoncer for billige flybilletter til bl.a. Vilnius – den sydligste, litauiske, af de tre baltiske hovedstæder. Seks dage blev sat af til en regulær gang city-hopping: To overnatninger i hver af hovedstæderne.

Glem alt om togrejse
En smule research på nettet førte hurtigt til meget rimelige flybilletter ud og hjem. Ligeså førte den til, at turen mellem hovedstæderne blev gennemført i bus, ikke med tog, som er sparsomme og langsomme.

Overnatningerne blev også fundet på nettet. Kvaliteten af de tre overnatninger var meget forskellig, men forholdt sig fornuftigt til priserne, og det lykkedes i alle tre byer at finde centralt beliggende logi ud fra de kort, som booking-sitet viser.

Så hermed velkommen til en lille rundtur til Vilnius, Riga og Tallinn – med forslag om enkelte specielle oplevelser pr. by, men med masser af muligheder for selv at finde helt egne alternativer.

VILNIUS: Alle har ret til at forstå - og alle har ret til ikke at forstå noget som helst

Første valg af oplevelser i Litauens hovedstad, Vilnius, var Uzupis, pendant til Københavns Christiania. Modsat Christiania er Uzupis en erklæret selvstændig republik med egen grundlov, præsident og hær! Republikken blev udråbt i 1997.

Uzupis ligger i udkanten af Vilnius' centrum og omfatter et helt kvarter af byen. Navnet betyder 'på den anden side af floden'. Her taler vi om Vilna, den lille flod, som har givet byen navn.

Litauisk Montmartre
Og når man kommer til Uzupis 'ad hoveddøren', over floden og ned til bydelens hovedgade, er det første, man møder, en café med fristende terrasse ud over flodbredden og naboskab til et træbevokset kunstner- og boheme-område, som ud over Christiania giver mindelser om det parisiske Montmartre.

Men også de tilgrænsende gader og torve hører til Uzupis. Gå en tur, kig ind i gårdene – det er ikke her, husene skinner af EU-maling, men gamle koner og mænd trisser rundt i deres romantisk forfaldne tidslomme og sidder i solen på bedagede havestole og ordner verdenssituationen med børnene legende i baggrunden.

Drøm om lykke og harmoni
Lidt oppe ad gaden fra broen og ind til højre finder man – på en mur langs fortovet tæt ved en udmærket lille restaurant men mange unge, lokale gæster – blanke, skinnende, metaltavler med Uzupis' grundlov på efterhånden ganske mange sprog.

Den, som ikke på stedet vil ønske sig statsborgerskab i Uzupis, må mangle evnen til at drømme om harmoni og lykke!

Ud over de to paragraffer, som kan læses over disse linjer, er der 39 andre. De kan f.eks. læses på dansk på backpackerplanet.dk.

LÆS OGSÅ: De 10 skønneste spa-steder

TALLINN: På jagt efter Dannebrog

Tallinn, den nordligste baltiske hovedstad, Estlands, har sin egen plads i danmarkshistorien.

Det var her, at den danske hær under Valdemar Sejr i 1219 var på korstog mod de vantro estere. Under et voldsomt slag 15. juni måtte feltbispen, Anders Sunesen, i bøn anråbe Gud Herren om hjælp.

Et tvivlsomt løfte
Så længe Bisp Anders rakte hænderne mod himlen, gik det godt, blev han træt og sænkede armene, gik det skidt. På det allermest kritiske tidspunkt kom direkte fra himlen et rødt flag med et hvidt kors dalende ned i biskoppens oprakte hænder – og så kender vi resten af historien.

Så i den pittoreske og romantiske estiske hovedstad, hvor det centrale torv med sine gamle bygninger, sine restauranter og cafeer og sine omgivende handelsgader nok kan friste, skal der naturligvis søges danske spor.

Det sker først og fremmest ved bymuren højt oppe over den gamle bydel. Her findes 'Den danske konges have', hvor man lokkes op på muranlægget af café-skiltet 'Dannebrog' og løftet om 'det bedste sted i Tallinn at drikke vin'. Det var dog noget!

Om løftet helt holdes, kan man diskutere.

Søg og du skal finde
Et sted skulle der være et minde om Dannebrogs ankomst fra himlen. Men hvor?

Det er ikke helt nemt at hitte. Men gå helt hen til højre langs den brede, lave mur rundt om den lille gårdhave, ned ad den let forfaldne stentrappe – og se ind til venstre! Dér, tæt under muren, står relieffet af den rustningsklædte kriger med Dannebrogs-skjoldet. Og dér holder Dansk-Estisk Selskab Valdemarsdag hvert år 15. juni, når vi herhjemme også fejrer flagets fødselsdag.

Også andre steder i Tallinn kan man finde hjemlandets fodaftryk. Gå selv på jagt.

Peter den Stores lystslot
Nu er den lille storbyferie ved at være slut. Og måske trænger man til at komme lidt ud fra de fine middelaldersbymidter og se lidt grønt.

Tag derfor bussen til Kadriorg Park (eller gå derud – det lader sig sagtens gøre). Her byggede zar Peter den Store i 1700-tallet et lystslot til sin lettisk-fødte kejserinde, Katharina. I dag ligger det lille slot i en herlig park med fin café og skønne blomsterbede – den perfekte ramme om bryllupsbilleder.

LÆS OGSÅ: Sommer og sol i Baltikum

RIGA: Kræs for Art Nouveau-elskere

Letlands hovedstad, Riga, er storbyen i Baltikum. Riga, der i dag har 713.000 indbyggere, var i en periode den største by i Sverige, mens den senere var det russiske kejserriges næststørste by, kun overgået af Sankt Petersborg.

Og mens Riga, ligesom Vilnius og Tallinn, kan byde på særdeles hyggelige små og snørklede gader og herlige torveoaser, er det ikke mindst de store formater, der falder i øjnene her.

Zeppelinhangarer
For eksempel det centrale marked, et af Europas største. Bag tog- og busstationerne i udkanten af centrum ligger fem kæmpestore, gamle zeppelinhangarer, fyldt med og omgivet af tusinder af markedsboder med alt – alt – hvad der kan købes og sælges.

Men i Riga ligger ikke mindst Europas allerbedste samling af bygninger fra art nouveau-perioden. Læg nakken tilbage og se op ad facaderne – det er lækkeri efter lækkeri, især i gaden Alberta iela. Her er hele husrækken et orgie i stilarten, som også kaldes jugend eller, i den danske udgave, skønvirke.

På jagt efter detaljerne
Men over store dele af byen kan man more sig med at spotte de dekorative detaljer som gitterlåger, dørhåndtag og vinduesnicher på ellers nøgternt udseende huse. Hele herligheden er optaget på Unescos verdensarvsliste.

Art Nouveau-perioden strakte sig nogle år på begge sider af år 1900, så den viser ikke det ældste Riga. Hvis man vil tilbage i tiden, fremhæver Riga især tre små, fine middelalderhuse, som hygger sig side om side i en stille bygade under det fælles navn Tre Brødre. Tæt ved ligger Rigas eneste bevarede byport, Svenskeporten, med bl.a. den lejlighed, hvor byens bøddel boede.

LÆS OGSÅ: En båd, to babes og fire bajere

6768 orgelpiber
Rigas domkirke er et studie i stilforvirring, bygget som den er gennem årene fra 1211 og fremad. Orgelet med 6768 piber er et af verdens største – koncerterne kan anbefales! I den hyggelige park med kanal, træer og blomster, som kanter byens historiske centrum, ligger en meget smuk og kæmpestor russisk-ortodoks kirke.

I nogle dele af Riga kan man studere karakteristiske træhuse. Især på 'den anden side' af Rigas flod, Daugava, ligger ældgamle træhuse, der skriger på maling, men også helt moderne træhuse udført med kvalitet og sans for detaljen.

Bombet og genrejst
Ligesom mange andre historiske byer i Europa led Riga under Anden Verdenskrigs ødelæggelser. Blandt de bygninger, som blev bombet i smadder, var Sorthovedernes Hus, bygget omkring 600 år tidligere af Broderskabet af Sorthovedernes Gilde, en forening for ugifte handelsmænd, og gennem århundreder forsynet med en fantastisk og farverig samling af ornamenter.

Men også i dag kan man falde i svine over de gamle ungkarles hus. En tro kopi blev opført fra 1995 til 1999 og er i dag et af Rigas mest benyttede postkortmotiver.

Planlæg turen

Disse hjemmesider blev brugt:

Flybilletter: travelmarket.dk

Hoteller: booking.com

Busforbindelser: luxexpress.eu

Mange anbefaler, at busbilletter bookes hjemmefra. Det gjorde jeg ikke – jeg brugte rutebilstationernes bus-kontor dagen før afrejse, og synet af en gruppe unge, som havde netbooket forkerte billetter, antydede, at det nok var en god idé. Men hvis man vil rejse omkring weekend, er det klogt at være ude i god tid.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik