Persondata politik

Rumturisme stadig tættere på

Men en 12-dagestur til den internationale rumstation ISS kommer til at koste små 300 millioner kroner

  • Her er det Virgin Galactics SpaceShipTwo eller VSS Enterprise på sin første testflyvning, der i øvrigt forløb vellykket. Den blev løsnet fra moderskivet WhiteKnight2 eller VMS Eve i oktober 2010. (Foto: AP)
« Forrige
Her er det Virgin Galactics SpaceShipTwo eller VSS Enterprise på sin første testflyvning, der i øvrigt forløb vellykket. Den blev løsnet fra moderskivet WhiteKnight2 eller VMS Eve i oktober 2010. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Mest læste i Ferie

Hent flere
 

NASAs rumfærge Endeavour tager på sin sidste rejse til den internationale rumstation ISS i april, mens Atlantis tager på sin sidste rejse i juni. Og i torsdags sagde Discovery farvel.

Nu er det i stedet markedskræfterne, der skal drive rumrejserne, og virksomheder over hele verden gør sig klar til at sende turister ud i rummet.

I sidste måned udmeldte Space Adventures, der allerede har taget syv personer med ud i rummet, at man vil tilbyde tre lignende rejser med den russiske rumfærge Soyuz i 2013. Priserne for en tur, der strækker sig over 10-12 dage, ventes ifølge virksomhedens direktør, Tom Shelley, at blive op imod 300 millioner kroner per sæde.

400 personer har lagt depositum
Og i USA nærmer Richard Branson og hans Virgin Galactic sig muligheden for at kunne tilbyde velhavende kunder fem minutters vægtløshed i omkring 100 kilometers højde for en pris på omkring 1 million kroner. De specialbyggede fly har plads til syv passagerer.

'Ruten' ventes åbnet i løbet af de næste to år.

400 personer har allerede smidt et depositum på små 90 procent af det fulde beløb. Og Virgin Atlantic forventer, at man begynder at tjene penge på projektet allerede efter et år.

LÆS OGSÅ: Virgin tester bemandet turist-rumskib

Men hvem er de mennesker, der er villige til at lægge så mange penge for at rejse ud i rummet, spørger msnbc.

- Det er folk, der vil være en del af noget, fordi de tror, at rummet er menneskehedens fremtid. De rige eventyrere, der er løbet tør for nye steder, udgør en del, men for andre er det deres livsopsparing, siger Tom Shelley.

Taler meget om livsforsikring
En af de store udfordringer er at få kunderne til at forstå, hvad de har med at gøre.

- Der er ikke bare grundlæggende priser, tider og ledige pladser, siger sælger i Virgin Galactic, Matthew Upchurch, til msnbc.

Han fortæller, at folk er meget interesserede i risici og livsforsikring. Og derfor giver virksomheden også størstedelen af pengene tilbage, hvis kunden mister modet.

Og som det er set så ofte før. Så er det ganske vist kun millionnærer, der meget snart får mulighed for at se rummet. Men en dag bliver teknologien givetvis så relativt billig, at også mere 'almindelige' mennesker kan få deres livs rejse, vurderer Shelley.

Og han støttes af Vicki Upchurch, Matthews svigerinde og kommende astronaut.

- Wright-brødrene vidste heller ikke, at der ikke ville gå ret lang tid, før folk ville sætte sig op i et fly. Sådan er det også med rumrejser.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik