Mand overlevede elefantangreb

En britisk turist, der blev trampet på af en elefant, overlevede angrebet ved at spille død

  • Elefanter ser søde ud, men er ikke morsomme at møde udenfor Zoologisk have. (Foto: AP)
« Forrige
Elefanter ser søde ud, men er ikke morsomme at møde udenfor Zoologisk have. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

24-årige Jonathan Sykes var heldig at overleve mødet med en elefant, der pludselig kom løbende ud af en nærliggende skov. Den unge mand, der var på campingtur i Kenya, blev ramt i ryggen.

Rullede sig sammen
Efter først at forsøge at flygte fra elefanten, lod Sykes som om, han var død i håb om, at det livsfarlige dyr ville miste interessen for ham.

- Jeg krøllede mig sammen som en bold og spillede død. Jeg kunne høre den trække vejret, og efterfølgende begyndte den at sparke mig som en fodbold ca. 15 meter, siger Sykes til britiske Daily Mirror .

- Den puffede til mig med fødderne, men brugte ikke hele sin vægt. Det var ligesom om, den ville finde ud af, om jeg stadig var i live. Den trampede i jorden i nærheden af mig, og ramte min læg. Det føltes som om musklen blev revet over, siger Sykes.

Ikke bange
Den 24-årige, som var sammen med otte andre turister og to guider, blev bragt til hospitalet. Han tabte mere end to liter blod på vejen. Han blev syet med omkring 80 sting i benet fra anklen til knæet.

Det dramatiske møde med elefanten har dog ikke afskrækket den unge Sykes fra at tage på nye eventyr.

- Elefanten gjorde jo bare, hvad der var naturligt for et dyr, der føler sig truet. Det kan man jo ikke bebrejde den.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik