Persondata politik

Nepal-turister advares om kolera-fare

Udlændinge i Nepal opfordres til at træffe deres forholdsregler, for der er kolera i landet - myndighederne råder ikke turister til at at blive væk, men til at passe på hygiejnen

  • Da Haiti blev ramt af den ødelæggende jordskælvskatastrofe i januar 2010, fulgte en dødbringende koleraepidemi efter - og mistanken samlede sig om, at smitten var kommet til det hårdt ramte land med et hold FN-soldater fra Nepal. I øjeblikket advarer Nepal turister imod den farlige sygdom. (Foto: AP)
Da Haiti blev ramt af den ødelæggende jordskælvskatastrofe i januar 2010, fulgte en dødbringende koleraepidemi efter - og mistanken samlede sig om, at smitten var kommet til det hårdt ramte land med et hold FN-soldater fra Nepal. I øjeblikket advarer Nepal turister imod den farlige sygdom. (Foto: AP)
1 af 1
 

Myndighederne i Himalaya-staten Nepal opfordrer udenlandske rejsende til at træffe forholdsregler mod kolera.

Det sker, efter at 13 mennesker er døde af kolera i den vestlige del af landet.

Opfordringen fra GD Thakur, der er direktør på Nepals departement for sygdomskontrol, lyder på, at vand, man drikker, skal koges eller være mineralvand.

Pas på personlig hygiejne
Samtidig skal man være ekstra opmærksom på sin personlige hygiejne.

- Der har været 13 dødsfald på to måneder i Doti-distriktet i det vestlige Nepal, men nu er situationen under kontrol, siger Thakur.

- I de seneste 15 år har der altid været et par tilfælde af Kolera i Nepal i regntiden. Siden midten af april har vi opdaget 15 tilfælde i Kathmandu, men ingen er døde, tilføjer han.

Den klimatiske monsoon-sæson er ved at være på sit højeste i Nepal, og i denne tid øger antallet af sygdomstilfælde med forbindelse til diarré normalt på grund af beskidt vand.

Kolera kan dræbe på et døgn
Kolera skyldes bakterier i vand eller mad, og de bakterier kommer normalt fra afføring fra en inficeret person.

Kolera kan taget livet af et menneske inden for et døgn, hvis den smittede ikke kommer under behandling. Den smittede dehydrerer.

GD Thakur siger, at udlændinge ikke skal være bange for at besøge Nepal på grund af smitterisikoen.

- Situationen er helt under kontrol. Men vi beder om, at man er opmærksom på sin personlige pleje og hygiejne, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik