Ferie 7 timer siden
Her er verdens største turistmagneter – har du været der?
Ferie 9 timer siden
Vidste du det? Derfor er fly altid hvide
Ferie 10 timer siden
Slut med forsvundne fly: Her er den helt nye teknologi
Ferie 14 timer siden
Dårlig P-plads: Her bliver bilen smadret af lettende fly
Ferie 16 timer siden
Par tog feriefoto af søde små piger - men fik sig en grim overraskelse
Ferie 26. sep. 2016
Mulig diskrimination: Transkønnede smidt hjem fra lufthavn
Ferie 26. sep. 2016
Rædselstur: Kvinde fik uhyggelig sidemand på flyet
Ferie 26. sep. 2016
Døds-gopler lukker strande i populært ferieparadis
Ferie 25. sep. 2016
2000 år gammelt skelet fundet i berømt skibsvrag
Udland 25. sep. 2016
Historisk perle: Besøg Europas uberørte tidslomme
Udland 24. sep. 2016
Absurd tørst: Så mange liter øl bliver drukket til Oktoberfest
Ferie 23. sep. 2016
Advokat sagsøger flyselskab: Fik plads ved siden af tyk mand
Ferie 23. sep. 2016
Var det noget? Hold ferie i en milliondyr luksus-træhytte
Ferie 23. sep. 2016
Løj om ulykke så forsikringen dækkede: Nu er Paul død
Ferie 22. sep. 2016
By bruger 30 millioner kroner på underjordisk rørsystem til øl
Ferie 22. sep. 2016
Otte minutter i luften: Her åbner verdens korteste flyrute
Ferie 22. sep. 2016
Par er ved at misse fly: Så stormer de landingsbanen
Ferie 21. sep. 2016
Skaber heftig debat: Invalid tigger rejser sig fra sin kørestol
Ferie 21. sep. 2016
Pensionist raser: Fed familie ødelagde min ferie
Ferie 21. sep. 2016
Rædsels-outfit: Her er de udskældte SAS-uniformer
Udland

Gratis sjov på Autobahnen

Ta' et gratis afbræk på vejen ned gennem Tyskland

  • Löwenburg i Kassel er et af de 25 borge og slotte, der ligger langs eventyrruten. (Polfoto)
Löwenburg i Kassel er et af de 25 borge og slotte, der ligger langs eventyrruten. (Polfoto)

Turen ned gennem Tysklands uendelige Autobahn-vejnet er noget, der for de fleste bare skal overstås, når de er på vej mod sydens sol.

Men vores store naboland mod syd byder på et væld af turistattraktioner, som er et stop og nogle ben-strækkende timer værdigt.

Ferie giver her de bedste bud på en række gratis og uventede oplevelser i nærheden af de tyske motorveje på kør selv-ferien.

Følg vinvejen
Kommer man gennem det sydvestligste hjørne af Tyskland, er det værd at sætte en halv dag af til at følge vejen gennem Tysklands næststørste vindistrikt. Ruten er 80 kilometer lang tæt på den franske grænse, hvor man kommer gennem hyggelige landsbyer og over rullende bakker med vinmarker, vingårde og smuk natur, så langt øjet rækker.

I de små, ældgamle byer er det værd at stoppe op og besøge det lokale marked og de små butikker for at få en smagsprøve af den lokale drue sammen med en bid af områdets spiselige specialiteter.

Klimaet er middelhavsk, og der gror sågar figner, citroner og kiwier i dette frugtbare område.

Et af højdepunkterne på turen er verdens største vintønde, som man finder i byen Bad Dürkheim.

Den kan med sine 166 millioner liter rumme mange muntre aftener.

Vintønden er dog i dag lavet om til en restaurant i to etager.

Vinvejen starter i Bockenheim 75 kilometer syd for Frankfurt og slutter i Schweigen nær den franske grænse. Her kan man fortsætte ind i det franske Alsace-distrikt, hvor vinen også flyder. Følg de gule skilte der siger Deutsche Weinstrasse.

Se mere på deutsche-weinstrasse.de.

Romantisk rejse
Den Romantiske Vej blev, som navnet måske antyder, skabt i 1950' erne, hvor man ønskede at tiltrække flere turister til det billedskønne Sydtyskland.

Missionen lykkedes, og i dag er området et af Tysklands mest besøgte.

Den 350 kilometer lange vej, som snor sig gennem delstaterne Baden-Württemberg og Bayern, forbinder en række middelalderbyer, slotte og andre attraktioner som museer, dyreparker og golfbaner i det bjergrige, bakkede og skovklædte terræn.

Den romantiske vej starter i Würzburg, ni timers kørsel fra København på motorvej A7. I retning mod Italien og de tyske, schweiziske og østrigske alper.

Se romantischestrasse.de.

Hjertet af tysk kultur
Weimar i det østlige Tyskland har haft stor betydning for tysk kultur. Foruden at være forfatterne og digterne Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schillers hjemby har Johann Sebastian Bach, Richard Wagner og Friedrich Nietzsche alle boet og arbejdet i byen. Det var også i Weimar, at den særlige Bauhaus-bevægelse i 1900-tallet opstod og revolutionerede kunstverdenen og arkitekturen.

For historie-, kunst-og arkitekturinteresserede er Weimar med sine 65.000 indbyggere derfor et sandt mekka fyldt med historiske bygninger, mange af dem på Unescos liste over bevaringsværdige bygninger, slotte, museer og åbne teaterpladser med optrædener.

Weimar ligger ni timers kørsel fra København i retning mod Hannover.

For mere info se byens hjemmeside, weimar.de.

Fortryllet på eventyrruten
I Danmark er vi stolte af H. C. Andersen og hans eventyrlige fortællinger, men i vores store naboland har de også en stolt eventyrtradition med brødrene Grimm som bannerførere. På eventyrvejen kan man køre gennem det landskab, der inspirerede Grimm-brødrene til deres berømte historier om Den Lille Rødhætte, Askepot og Snehvide.

Her er fortryllende middelalderbyer med snørklede brostensgader, romantiske slotte, rullende bakker og store skove, som måske, måske ikke stadig er befolket af trolde, hekse og prinser.

Hele ruten er knap 600 km lang og slutter i Grimmbrødrene Jacob og Wilhelms fødeby, Hanau, og man kommer også gennem Steinau, hvor de voksede op.

Undervejs er der underholdning for hele familien med teater og dukketeater, parader og koncerter i flere af de eventyrlige byer, man kommer igennem.

Eventyrruten starter helt oppe i nærheden af Bremen i nord og går gennem det centrale/vestlige Tyskland og slutter i Hanau lige uden for Frankfurt. Det er muligt at køre til og fra den 600 kilometer lange rute alt efter lyst og behov.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilie Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen