Persondata politik

Tag på tøsetur eller herrehørmer i Malmø

Gå amok i Malmø på tøse-sjov eller en herrefed bytur

  • En helt døgn i selskab med veninderne? Hvorfor ikke rejse over på den anden side af Øresund. (Foto: Colourbox.com)
« Forrige
En helt døgn i selskab med veninderne? Hvorfor ikke rejse over på den anden side af Øresund. (Foto: Colourbox.com)
1 af 2
Næste »
 

Få arrangementer er så sjove som tøseture og polterebender. Pigerne kan gennem en hel dag få afløb for deres shoppetrang, kurbade og søde mousserende vine, mens drengene kan drikke øl en masse, hoppe brølende i bølgerne og spise store bøffer.

Og endnu sjovere bliver det, hvis man omlægger arrangementet til et andet sted end hjembyen. Ikke blot er det er sjovt at være på udebane - man minimerer også risikoen for at de kedeligste i flokken forsøger at snige sig hjem til ægtefælle, unger eller fladskærm i utide.

Så hvorfor ikke vælge Malmø som scene for den næste tøse- eller herretur? Kronekursen er stadig gunstig for en dansker, og i Sveriges tredjestørste by finder du alt, du har brug for.

Se bare her.

Fem sikre til tøse-turen:

1. Malmø er et shopping-mekka. Her kan man købe lækre og stilrene varer - og billigere end i København. Og får man lyst til at opleve butikkerne uden for gågaden, anbefales området omkring Kärleksgatan og Davidshalls torg, der har mere unikke butikker i stil med Københavns Elmegade. En klar favorit er Tjallamalla. Læs mere på: tjallamalla.com

2. Er I til lækker luksus? Så er det oplagt med en slapper på Triangelns Kurbad midt inde i Malmø centrum. Her kan I få massage, spabad og lækre kure i massevis, og I kan få skræddersyet særlige ’tøsepakker’. Gå for eksempel foråret i møde med en pedicure eller en ungarsk lerkur. Læs mere på: kurbad.nu

LÆS OGSÅ: Se også: Wellness i Vorpommern Wellness i Vorpommern

3. Er man til warm-up inden middagen, er et check-in på The Moore lejlighedshotel et must. Her kan I få max ud af hinandens selskab, mens I gør jer klar til middagen eller til en aften i byen. Uden at det koster kassen, får man en hel lejlighed med køleskab og masser af spejlplads. Husk musikken, og tag evt. en flaske hvidvin med fra Danmark, eller køb ind i det lokale Systembolaget! Det er da lidt eksotisk. Læs mere på: themorehotel.se/

4. Svenske mænd er lækre, i hvert fald er de stockholmske kåret til verdens lækreste, så mon ikke det samme gør sig gældende i Malmø? For eksempel er Sveriges største klubscene, Debaser stedet, hvis man skal opleve Malmøs pulserende natteliv med festglade svenskere og natklubber, der rykker. Læs mere på: debaser.se/klubbar/malmo/

LÆS OGSÅ: TOP FEM: Her finder du verdens smukkeste mænd og kvinder

5. Den bedste måde at tilbringe formiddagen på efter en gedigen bytur er på Malmøs Kafé Kungsgatan, et stenkast fra både gå-i-byen området Möllevången og gågaden. Stedet er holdt helt i rokoko-mormor-stil, med fint porcelæn og skøn stemning. Og i deres morgenbuffet indgår ubegrænset antal nybagte vafler, som man selv laver på stedet med flødeskum og syltetøj: kungsg.se/Kungsgatan/Kungsgatan.html

Fem stærke til herreturen:

1. Benyt jer af de fede fordele ved den billige kronekurs, og bo som konger i ren luksus fx i en af Hotel DUXIANA Malmös junior suiter. Overnatter man på denne mondæne adresse, har man fri adgang til Malmøs Casino Cosmopol, og så skader det nok heller ikke popularitetskontoen, når du turer den videre ud i det malmøske natteliv. Læs mere på: malmo.hotelduxiana.com

2. Restaurant Bastard er udnævnt til Skånes bedste restaurant og leverer gastronomi med et ordentlig skud mandehørm! Her spiser man ’nose to tail’ tilberedt på måder der får tænderne til at løbe i vand og serveres i ordentlige herreportioner! Læs mere på: bastardrestaurant.se

3. De stockholmske mænd (og kvinder) er som nævnt blevet kåret til verdens mest attraktive - svenskerne kan bare det der med at se stilet ud på den rocknroll-agtige og afslappede måde. Tænk igen på den billige kronekurs og få det maksimale ud af dit nye look ved at kopiere stilen. Tjek eksempelvis J Lindeberg ud på Södra Tullgatan lige ved Gustav Adolfs torg, eller gå på opdagelse blandt de fede butikker på Kalendergatan. Læs mere på: jlindeberg.com

4. Ingen herretur uden en udfordring i bedste Wipeout-stil! Svenskerne er vilde med at bade i koldt, udendørs vand i deres ’Kallbadhus’. I Malmø ligger Ribersborgs kallbadhus, ’ribban’ i folkemunde, som emmer af historie og urgamle traditioner. Undskyldningerne er få, og årstiden har ingen betydning. Det gir et fantastisk kick og er en sjov og forfriskende affære med gode venner. Læs mere på: ribersborgskallbadhus.se

5. Dugfrisk og oppe i det svenske gear er de fleste i stødet til at komme ud og mænge sig med folk, der hvor det sker. Malmø har to oplagte gå-i-byen områder: Möllevången for de mere tilbagelænet hipstersmarte og Lilla Torg hvis man vil lidt op i tempo. I Izakaya Koi’s lounge ved Lilla Torg kan man bl.a. lade champagnepropperne springe til fede beats natten lang. Læs mere på: www.koi.se

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik