Cubas hemmelige steder - besøg dem inden det er for sent

Cuba rummer mange gode kvaliteter som rejsedestination, men hvis man kradser lidt i overfladen, kan man finde nogle helt uspolerede steder, som stadig er hemmelige for omverdenen

Det er næsten som at gå rundt midt i et postkort, når man bevæger sig i en af Trinidads farverige gader. Foto: Nina Arhenkiel Nielsen
Det er næsten som at gå rundt midt i et postkort, når man bevæger sig i en af Trinidads farverige gader. Foto: Nina Arhenkiel Nielsen

Cuba er en tidslomme, som skal besøges inden den vestlige verden får for godt fast. Siden 2015, hvor rejseforbuddet mellem USA og Cuba blev lempet, er antallet af besøgende turister nemlig eksploderet. Derfor får du her en guide til, hvor du skal tage hen, hvis du vil undgå de største turistfælder og se Cubas hemmelige steder. 

På rejsen til Cuba var vi tre piger i alderen 23-26 år. Foto: Nina Ahrenkiel Nielsen
På rejsen til Cuba var vi tre piger i alderen 23-26 år. Foto: Nina Ahrenkiel Nielsen
 

Det første sted, der mødte os, efter vi var landet i Cuba, var landets hovedstad, Havana. Og det så ud, som vi havde set på billederne. Gamle, charmerende bygninger med finurlige facader og farverige amerikanerbiler på vejene var kulissen i den centrale del af Havana, hvor cubanerne var ivrige efter at sælge os alt fra en Fidel Castro hat til en wifi kode.

Derfor kan man også efter et par dage i byens centrum have brug for at trække sig, og opleve Cuba uden om andre turister eller ivrige lokale.

Vores favoritsted til at udfylde netop den trang i Havana var Playa de 16. Og hvis ikke det havde været for den ældre kvinde, der lejede os et værelse, så havde vi aldrig vidst, at det fandtes. For i Havana er der ikke nogen strande – i hvert fald ikke i gå afstand. Men vores casa particulares-mutter fortalte os om Playa de 16, da vi svedende spurgte, hvor man kunne tage sig en dukkert.

Efter få hundrede meter kom en faldefærdig indgang til syne, og omkranset af faldefærdige bygninger lå en lille oase, hvor lokale drak rom, slikkede lidt sol på klipperne eller blev forfrisket i det azurblå hav.

Her var ingen turister, og vi fik lov til at møde cubanerne i øjenhøjde. Når vi trængte til at fylde maven eller stille tørsten, så lå der – nærmest helt malplaceret i de faldefærdige omgivelser – en minimalistisk café med kunstgræs på jorden og god mad på menukortet, som vi benyttede os flittigt af. Og der kan være langt mellem den gode mad på Cuba.

På vores rejse til Cuba var vi fast besluttede på, at vi ville bo ved stranden på et tidspunkt. Men det skulle vise sig at være sværere, end det lyder. For i Cuba har mange resorts taget patent på strandene omkring Havana. Derfor søgte vi til kysten på den modsatte side af øen for at besøge en lille by ved navn Playa Larga.

Stranden ved Playa Larga, hvor en lokal hund viste os vej. Foto: Nina Arhenkiel Nielsen
Stranden ved Playa Larga, hvor en lokal hund viste os vej. Foto: Nina Arhenkiel Nielsen
 

Stedet er en perle i sig selv, men det er også begyndt at gå op for turisterne. Playa Larga er en lille landsby, hvor det meste transport foregår til hest, og hvor stranden er fyldt med herreløse hunde, der tigger en bid mad, hvor de kan få en. Byens trækplaster er de smukke strande, hvor du kan være sikker på ikke at ligge albue mod albue med andre turister.

Om aftenen dannede måneskinnet og palmernes omrids kulissen, mens tonerne fra de lokale musikere sørgede for stemningen.

Se også: God stil på Cuba: Sådan skal du opføre dig

Da vi en dag begav os ind bag hovedvejen, oplevede vi for første gang et lokalsamfund, som det kunne have set ud, hvis Cuba endnu ikke var åbnet op for omverdenen. Her legede børnene på de støvede veje med løse hunde rendende om benene. En flok unge drenge var samlet foran et lille hus, hvor musikken pumpede ud af højtalerne.

Og da vi var kommet forbi bunkerne af affald, der lå gemt på en jordvej inde bag de lokales huse, fandt vi grise og heste i primitive bokse, men med fint malede navneskilte og mere plads end de fleste danske industridyr. På vej tilbage vendte en flok duer synkront omkring, da deres ejer med fløjte kaldte dem tilbage på pinden.

Playa Larga er helt klart et besøg værd, men efter en lille uge i det primitive paradis, var vi klar til at tage videre til Trinidad.

Når aftenen var omme, blev vi fulgt hjem af de søde og kontaktsøgende hunde, der hele dagen holdt os med selskab på stranden. Foto: Nina Ahrenkiel Nielsen
Når aftenen var omme, blev vi fulgt hjem af de søde og kontaktsøgende hunde, der hele dagen holdt os med selskab på stranden. Foto: Nina Ahrenkiel Nielsen
 

Trinidad er lige til et Instagram-billede. Små farvede huse, hvor der er kælet for detaljerne, snoede, smalle gader, der i sin tid blev designet til at forvirre piraterne og majestætiske bjerge, der indhyller byen perfekt.

Det lille ferieparadis byder på utallige restauranter, smukke offentlige pladser og strande som på et postkort, men vil man undgå de største turistfælder, så er det en god ide, at gå udenom de steder, som de lokale helst vil have dig hen.

Vi boede privat hos en lille familie, der udlejede en form for anneks oven på deres egent smalle hus i byens centrum. Udefra så det ikke ud af meget, men da vi kom op ad trappen og ud på tagterassen udfoldede en smuk, lille oase for os.

Hver morgen fik vi serveret morgenmad af det meget venlig par, som vi med fagter og dårligt spansk opnåede en eller anden fælles forståelse med. Casa particular på Calle Frank País hos Laurene var det perfekte udgangspunkt for opholdet i Trinidad.

Se også: Floridas skæve pusterum

Selvom Cuba er et land, hvor engelsk nogle steder er en mangelvare, så kan det altså betale sig at begive sig ud i en samtale med de mennesker, man møder.

Vi nåede flere gange at tilbringe dagen på Playa Ancon uden for Trinidad, hvor man skulle betale for solsenge og parasoller, og hvor hele Justin Biebers bagkatalog blev spillet for fuld udblæsning af strandgæsterne.

Først tredje dag, foreslog vores taxachauffør stranden Cuchilla de Maria Aguilar, som lå øde hen i morgentimerne. Senere på dagen kom en håndfuld strandgæster, men ikke nok til at man mistede følelsen af at være afsides.

Det sidste hemmelige sted, som vi besøgte i Cuba var et festligt et af slagsen. Fra nogle andre unge havde vi hørt om natklubben Disco Ayala, som lå dybt inde i en grotte. Stedet åbnede klokken elleve om aftenen, og vi stod klar en halv time før åbningstid. I løbet af kort tid stod vi foran indgangen, hvor, det eneste man kunne se, var en trappe ind ad siden på en klippevæg.

Disco Ayala, som lå dybt inde i en grotte, åbnede kl 23, og vi måtte naturligvis besøge den lokale natklub. Foto: Nina Arhenkiel Nielsen
Disco Ayala, som lå dybt inde i en grotte, åbnede kl 23, og vi måtte naturligvis besøge den lokale natklub. Foto: Nina Arhenkiel Nielsen
 

Normalt ville sådan et sted være gjort til en turistattraktion – så flot var det – men af en eller anden beundringsværdig grund, var det nu en natklub indrettet i grottens forskellige kamre. Toiletbåse var opstillet i et naturligt indhak i grotten, og grottens store rum var udnyttet med bar, dansegulv og DJ pult over menneskemængden, der dansede til salsarytmer hele natten.

Cuba har stadig hemmelige steder, der er klar til at blive udforsket, men som tiden går, må man deles om disse steder med andre turister. Derfor skal man heller ikke venter for længe med at få udforsket den caribiske ø.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen