Et glimt af paradis

Ingen biler, masser af havskildpadder og det smukkeste, turkisblå hav. Velkommen til Gili Islands

Her er Paradis. Tag til Gili Islands og mærk selv efter. På en kold dag i Danmark vil du drømme dig tilbage. Foto: Stine Bolther
Her er Paradis. Tag til Gili Islands og mærk selv efter. På en kold dag i Danmark vil du drømme dig tilbage. Foto: Stine Bolther

Vil du med en tur til paradis? Vil du svømme med havskildpadder og se den smukkeste solnedgang?

Vil du nyde naturen i stedet for bilos og larm?

Så kom med til Gili Islands – de tre små bountyøer Gili Air, Mono og Trawangan øst for Bali i Indonesien.

Vi valgte den største ø, Gili Trawangan, da den bliver anbefalet, hvis man både rejser med børn og ældre. Vores yngste rejsemakker var seks år, den ældste 82.

Overfarten til øen foregik i bunden af en katamaran-båd uden vinduer og uden luft – men den grimme smag i munden og de tømte mavesække glemte vi hurtigt, da endelig vi var fremme.

For her var paradis.

Ingen biler, ingen højhuse, ingen larm.

Tag til Gili Trawangan, og oplev lyset forandre sig og bade stranden i disse smukke farver, efterhånden som solen går ned i havet. Foto: Stine Bolther
Tag til Gili Trawangan, og oplev lyset forandre sig og bade stranden i disse smukke farver, efterhånden som solen går ned i havet. Foto: Stine Bolther
 

Ved den interimistiske havn blev vi modtaget af ejeren af det hus, vi havde lejet via Airbnb, Villa Sama-Lama. Han stod klar med en hjælper for at fragte vores bagage på to hestevogne. Farfar og vores to børn fik også en plads om bord, mens vi andre tre gik ved siden af.

Vores nye hjem var præcis lige så lækkert, som vi havde håbet på, da vi bestilte det hjemmefra: Egen pool, stort åbent køkken, tre skønne soveværelser og lige så mange badeværelser. Og ovenikøbet to søde kvinder, som hver morgen lavede lige den morgenmad, vi kunne tænke os. Pandekager med ananas. Omelet med rød peber. Og masser af friskskåret frugt. Hver morgen.

Ren luksus.

Transport på Gili-øerne

Lad dig transportere på de små heste-taxaer.

Lej en cykel for cirka 35 kr. om dagen.

Gå rundt – øen er ikke så stor.

Godt at vide
Pak din bagage ind i plastik inden overfarten til øen – ellers risikerer du, at dit tøj er plaskvådt, inden du når frem.

Foto: Stine Bolther
Foto: Stine Bolther
 

Vi havde også mulighed for selv at lave mad eller bestille de to kvinder til at lave en indonesisk aften i palmernes skygge. Det nåede vi slet ikke, for restauranterne på havnen serverede god mad til rimelige priser, og ferie betyder jo også fri for huslige pligter.

Min mand gik tur rundt på øen. Som ene mand på en klassisk backpacker-ø fik han hurtigt tilbud om svampe, som ville tage ham direkte til månen. Han nøjedes dog med sin is. Men ellers var de mange backpackere ikke noget, som ’overdøvede’.

Her var plads til alle – både børnefamilier, unge og ældre.

Også om aftenen var der er masser af underholdning for alle. Musikquizzer og dans, mens børnene kunne lege i sandet.

Se også: Cubas hemmelige steder - besøg dem inden det er for sent

Både børnene og forældrene kan bruge timer i og ved vandet, som er behageligt og køler lidt i varmen. Foto: Stine Bolther
Både børnene og forældrene kan bruge timer i og ved vandet, som er behageligt og køler lidt i varmen. Foto: Stine Bolther
 

Øen Trawangan er den største med omkring 3,5 kvadratkilometer. Den er særdeles velholdt, selv om det er tydeligt, at fattigdom plager øens beboere. Der er dog ingen tegn på kriminalitet eller fare. Her hjælper alle hinanden. Uanset økonomisk formåen.

Ned til vandet og se nærmere på det smukke liv i havet. Vi svømmede med havskildpadder og farverige fisk, og i sandet mellem stenene fandt børnene små krabber. Foto: Stine Bolther
Ned til vandet og se nærmere på det smukke liv i havet. Vi svømmede med havskildpadder og farverige fisk, og i sandet mellem stenene fandt børnene små krabber. Foto: Stine Bolther
 

Du kan også hjælpe til med at bevare de truede havskildpadder. På alle tre øer er der små reservater, hvor indbyggerne forsøger at beskytte skildpaddernes æg og hjælpe dem til at vokse sig store. Hvis du er heldig, så er du måske lige præcis til stede, den dag æggene klækker, og de små, fine, nye skildpadder bevæger sig mod havet. En oplevelse for livet.

* * *

Sejl ud og oplev

For blot 600 kroner lejede vi en glasbundsbåd en hel dag med to besætningsmedlemmer, snorkleudstyr og masser af tid til at se lige præcis det, vi helst ville. Foto: Stine Bolther
For blot 600 kroner lejede vi en glasbundsbåd en hel dag med to besætningsmedlemmer, snorkleudstyr og masser af tid til at se lige præcis det, vi helst ville. Foto: Stine Bolther
 

For blot 600 kroner lejede vi en båd inklusive snorkleudstyr til os seks, og to flinke mænd sejlede os lige hen, hvor vi gerne ville. Vores største ønske var at se havskildpadder, og der gik ikke lang tid, før vores ønske blev opfyldt. Sikke en oplevelse. I båden med glasbund kunne vi også se andre farvestrålende fisk svømme under os, og det gav virkelig noget ekstra.

Vi snorklede naturligvis fra båden. Det er et must at hoppe i og se alle de smukke farverige fisk og koraller. Havskildpadderne svømmer andægtigt af sted, mens de små ’Nemo’-fisk pilede efter.

Se også: Rios lækreste strande

Gili Air er blot små to kvadratkilometer, og her lagde vi til land for at spise frokost på stranden. Vi kunne se til Lombok og den store – stadig aktive – vulkan Mount Rinjani.

Foto: Stine Bolther
Foto: Stine Bolther
 

Mine svigerforældre fik en stor, friskfanget fisk, mens vi andre valgte skaldyr og paneret fisk. Sjældent har vi haft så smuk en udsigt til så lækker en frokost. Der drømmer vi os ofte hen igen.

* * *

Et særligt tip

Foto: Stine Bolther
Foto: Stine Bolther
 

Jeg vil dele en lille hemmelighed med jer: Restaurant Wilsons Bar and Cuisine.

Her er ikke overfyldt med turister, betjeningen er helt i top – og maden forrygende.

Prisen? I den høje ende for den del af verden, men hver en dollar værd.

Vi startede med drinks og nødder i strandkanten, mens solen gik ned og med de sidste solstråler badede stranden i det smukkeste lys. Vi havde bestilt bord, men der var nu god plads til os alle seks.

Har du dine børn med, og er du så heldig, at tjener Bengky Hicks er på job, så viser han dem helt sikkert sine mange tricks til at folde papir og servietter og trylle dem om til blomster, dyr eller legetøj.

Han viste os også de bittesmå krabber, som gemmer sig i sneglehuse og krabber sig hen over stranden efter solnedgang.

Hvis du møder ham, så hils fra Stine, og sig, at vi snart kommer tilbage til paradis.

Sådan kommer du frem

Du kan tage en hurtigtsejlende båd fra Lombok eller Bali.

Det tager halvanden time med en katamaran-båd fra den nordlige havn Padang Bai på Bali til Gili Trawangan. Rejser du fra Lombok, er overfarten kun 35 minutter på en hurtig båd.

Du kan dog også gøre som de lokale: Tag en offentlig båd klokken 7.30 fra Bangsal-havnen, og betal blot seks danske kroner for overfarten. Men så skal du også regne med en overfart på to timer og lidt drikkepenge til besætningen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen