Tæt på de hårde soldater

Fremmedlegionen går forrest, når Frankrig drager i krig, og gennem ærefulde sejre – og nederlag – har legionen tilkæmpet sig et ry som en af verdens hårdeste militærstyrker. I Korsika og Provence kan du komme tæt på soldaterne

Soldater fra Fremmedlegionen marcherer gennem Marseilles gader hver 30. april for at mindes legionens største nederlag i Mexico City i 1863. Her holdt 163 soldater stand mod 3000 mand fra den mexicanske hær, så flere bataljoner af legionen nåede i sikkerhed. Kun tre af de 163 overlevede. Foto: AP/Claude Paris
Soldater fra Fremmedlegionen marcherer gennem Marseilles gader hver 30. april for at mindes legionens største nederlag i Mexico City i 1863. Her holdt 163 soldater stand mod 3000 mand fra den mexicanske hær, så flere bataljoner af legionen nåede i sikkerhed. Kun tre af de 163 overlevede. Foto: AP/Claude Paris

Han har stået stille, helt ubevægelig i over to timer. Det eneste, der bevæger sig, er en sveddråbe, der løber ned ad panden, ud over næsen og lander i en lille sø mellem de nypudsede støvler.

 Det er varmt at holde vagt i middagsheden under den korsikanske sol, men varmen må ikke være et problem for en fremmedlegionær, som skal være vant til at klare sig under selv de mest ekstreme vejrforhold. De stålsatte øjne, der kigger frem under hjelmen, viser da heller ingen træthedstegn.

Få meter fra vagten, på den anden side af pigtråden, er der hektisk aktivitet. Gamle mænd i gallauniformer fulde af hædersbevisninger står i en stor gruppe, mens geledder af muskuløse mænd står ret under flagstangen, hvor det franske flag vajer i vinden.

Hvert år 30. april marcherer hundredvis af legionærer i paradeuniform fra kasernen uden for Calvi på Korsika gennem byen for at markere årsdagen for slaget ved Camarone i 1863 – et af fransk militærs største nederlag gennem tiderne.

Den dag holdt 63 fremmedlegionærer stand mod næsten 3000 mexicanske soldater i en lille flække ved Mexico City længe nok til, at flere bataljoner kunne nå i sikkerhed. Kun tre legionærer overlevede slaget, men det mod og den offervilje og disciplin, der blev udvist den dag, repræsenterer det højest opnåelige for en fremmedlegionær.

Soldater fra Fremmedlegionen kan somme tider mødes i gaderne i Frankrig. Her patruljerer én ved Triumfbuen på Champs-Elysees i forbindelse med nytår. Foto: AP/Michel Euler
Soldater fra Fremmedlegionen kan somme tider mødes i gaderne i Frankrig. Her patruljerer én ved Triumfbuen på Champs-Elysees i forbindelse med nytår. Foto: AP/Michel Euler
 

Legionen blev oprettet i 1831 af kong Louis-Philippe som en særlig ekspeditionsstyrke, der skulle støtte de franske styrker i Algeriet. Legionen har siden gjort sig bemærket i samtlige krige, Frankrig har deltaget i – fra Krimkrigen i 1853-56 til Golfkrigen i 1991. I nyere tid har den også været med i fredsbevarende missioner i f.eks. Mali. Mere end 8000 søger hvert år om at komme ind.

Legionen er en hær af lejesoldater, der førhen kunne sættes ind, hvor man ønskede det. I starten gjorde legionærerne tjeneste i de franske kolonier i Nordafrika, hvor lige så mange døde af tørst, varme og dysenteri som af egentlige kamphandlinger.

Ved at opfylde en femårskontrakt blev man belønnet med et fransk statsborgerskab samt god løn og pension. Det gælder også for nutidens legionærer, der ydermere er garanteret fuld anonymitet og en ny identitet, og at ingen spørger til deres fortid. Anonymiteten gælder også de faldne. Frankrig opgiver traditionelt ikke tabstal for fremmedlegionen.

I dag fungerer legionen som en topprofessionel hærenhed med soldater fra omkring 100 lande, og mange har gennem tiderne taget imod udfordringen om at gennemgå de hårde optagelsesprøver og den strenge militæruddannelse for at blive en del af en af verdens mest myteomspundne organisationer.

Se også: Nazister og mafia: Fem forbryderiske museer

Bag kasernernes pigtråd gemmer sig hemmelige traditioner og historiske begivenheder. Fremmedlegionen har øvelsesområder i lande som Djibuti i Østafrika og Fransk Guyana i Sydamerika, men hovedbaserne ligger i dag på Korsika og på det franske fastland i Auberge. Begge steder kan man komme tæt på de legendariske legionærer.

De muskuløse soldater, man ser løbe rundt med tung oppakning eller vandre i den korsikanske by Calvis gader iført kepi (den høje kridhvide kasket) og udgangsuniform, er medlemmer af fremmedlegionens elitekorps, de legendariske faldskærmstropper 2e REP, som i nyere tid har gjort tjeneste i Eksjugoslavien, Sierra Leone og Mali.

På kasernen mellem Lumio og Calvi bor og træner 1300 legionærer i Korsikas varierede natur.

Fælles for alle soldater i fremmedlegionen er, at de, for at blive optaget, skal gennemgå en af de hårdeste optagelsesprøver i hele verden. Den berygtede tre ugers test finder sted i Aubagne.

* * *

Besøg byen og museet om legionen

Byen Calvi ligger i Balagne-området, som kaldes Korsikas have. Byen er kendt for fæstningen, Citadellet, hvor man kan se fremmedlegionen. Foto: Getty Images
Byen Calvi ligger i Balagne-området, som kaldes Korsikas have. Byen er kendt for fæstningen, Citadellet, hvor man kan se fremmedlegionen. Foto: Getty Images
 

Byen Calvi ligger i Balagne-området, som ofte kaldes Korsikas have. Her vokser eksotiske frugter, bær, mandler og nødder sammen med makiens 1000 dufte af krydderier. Langs kyststrækningen ligger de små byer med hvide sandstrande indhegnet af klipperev på hver side. Selve Calvi by er mest kendt for sin fæstning, citadellet, hvor man også kan møde Fremmedlegionen.

Den Italienske by Genovas bystyre byggede citadellet som et strategisk vigtigt fort til at forsvare sig mod fjenderne fra havet, da bystaten havde kontrollen over området.

Midt på citadellet troner kirken Saint-Jean Baptiste fra 1200-tallet. Katedralens nabo er Caserne Sampiero, som oprindelig var guvernørbolig, men senere blev overdraget til militære formål og det er denne del, som i dag huser en del af fremmedlegionens kaserne.

I den nordlige ende af citadellet ligger også ruinerne af det, som borgerne i Calvi påstår er resterne af det hus, hvor den store opdagelsesrejsende Christoffer Columbus skulle være født i 1451. At korsikanerne kan have ret i deres antagelser, styrkes af det faktum, at Columbus var fra Genova, som på det tidspunkt havde Calvi og Korsika under sit rige, men det er hverken blevet bevist eller modbevist.

Også citadellet i en anden kosikansk by, Corte på den centrale del af øen, har en historie med fremmedlegionen. Det lille, slidte og ramponerede citadel klamrer sig til en klippe og ser hvert øjeblik ud til at kunne styrte i afgrunden. Måske er det netop på grund af den dramatiske placering og det slidte ydre, at citadellet i Corte charmerer mange tilrejsende.

Beliggenheden højt over byen med 360 graders udsigt fejler i al fald ikke noget, og man behøver ikke være uddannet militærstrateg for at kunne forestille sig, hvor vigtig citadellet har været i et land, hvor borgerkrig og invasion har været dagens orden.

Citadellet blev bygget i 1420 af den genovesiske vicekonge Vincentello D’Istria og har siden bl.a. været brugt som fængsel under 2. Verdenskrig og siden kaserne for fremmedlegionen. I dag ligger Det korsikanske museum på citadellet, og begge dele kan besøges med en fælles billet.

På museet kan man konstatere, at Korsika har en spændende historie. Øen vrimler med vidnesbyrd om dramatik, nationalfølelse og krige, og intet andet sted bliver denne historie formidlet så spændende og informativt som på Museu di a Corsica eller Musée de la Corse, som ligger i forlængelse af citadellet i Corte. Museet har en permanent udstilling og kører sideløbende skiftende tematiske udstillinger.

Museu di a Corsica/Musée de la Corse.

* * *

Danske Prins Aage døde i Casablanca

Fremmedlegionens base i Aubagne ligger tæt på Middelhavskysten i Provence, hvor solen skinner 300 dage om året over de lave bjerge og spredte skove.

I Frankrig er Aubagne bedst kendt som forfatteren, dramatikeren og filminstruktøren Marcel Pagnols (1895-1974) fødested. Store forekomster af ler, som er velegnet til at fremstille keramik har også gjort Aubagne kendt som en keramik-, fajance– og porcelænsby.

I dag er Aubagne nærmest vokset sammen med Marseille, og Pagnol-selskabet kæmper med santon-keramikerne og Fremmedlegionen om, hvem der betyder mest for byen. Fremmedlegionen er et trækplaster, for rigtigt mange besøger Aubagne for at se legionens museum, Musée de la Légion Étrangèr.

Der er meget romantik og mange myter omkring fremmedlegionen, men virkeligheden var og er barsk, og det kan man blive meget klogere på i museet om de hårde hunde.

Museet ærer bl.a. danskerne Christen Madsen fra Ørsted på Fyn og Prins Aage. Begge opnåede de at blive æreslegionærer. Prins Aage var fætter til kong Christian 10., men blev ruineret ved Landmandsbankens krak i 1922. Den fransktalende prins meldte sig til Fremmedlegionen i Casablanca, hvor hans karriere sluttede med en dødelig lungebetændelse i 1940, 53 år gammel.

Ved en fejltagelse blev han bisat i Casablanca, men hans status inden for legionen var så høj, at hans lig i 1947 blev gravet op og overført til fremmedlegionens hovedkvarter i Sidi Bel-Abbès i Algeriet.

I 1962 tabte franskmændene Algierkrigen, og Fremmedlegionen flyttede sit hovedkvarter til Aubagne. Endnu en gang blev prins Aage gravet op, denne gang for at blive bisat i Puyloubier, 20 km vest for Aix-en-Provence, hvor legionen i dag har et hjem for veteraner.

Aubagne. A Route de la Thuillière, ud ad D2 mod Marseille, herefter til højre ad landevejen D44.

samle.legion-etrangere.com

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen