Undgå kløende kryb i kufferten

Væggelus vil gerne med dig hjem fra ferien, så pas på!

Vil du ikke have sådan én som denne med hjem fra ferien? Så følg de gode råd. Foto: Finn Frandsen
Vil du ikke have sådan én som denne med hjem fra ferien? Så følg de gode råd. Foto: Finn Frandsen

De suger dit blod, de er ulækre, og det er et helvede at komme af med dem: Væggelus.

Små tæger, der gemmer sig i revner og sprækker, og som kommer frem om natten for at 'spise' dit blod.

Og så er det ofte på ferien, man får dem med hjem i kufferten.

- Der er ingen steder, der er garanteret væggelus-fri zone. Alle steder, hvor mennesker sidder eller sover, giver væggelus en mulighed for at spise og formere sig, fortæller insektforskeren Paul Curtis til Smartertravel.com.

Men heldigvis er der gode råd til, hvordan man kan undgå at få væggelusene med hjem.

Tjek hotelværelset
- Den bedste måde at undgå at få væggelus er ved en grundigt at tjekke hotellet og dine personlige ejendele, når du kommer hjem, siger Paul Curtis.

Ferie - 16. mar. 2017 - kl. 21:37 Delfiner og bjørne lider i cirkus - turister tager selfies

Du skal kigge efter alle små tegn på, at der måske kan være væggelus på værelset. Og finder du noget, så skal du kontakte hotellet med det samme - og bed om et nyt værelse!

Tjek sengen
Undersøg sengen: Løft dynen og lagnerne, og løft også madrassen og boksmadrassen i toppen og bunden af sengen.

De små klamme kryb er små, men man kan godt se dem med det blotte øje, og måske er der også sorte eller røde pletter efter ekskrementer.

Tjek møblerne
Du skal også undersøge alle møbler i rummet og være opmærksom på, at væggelus kan finde på at gemme sig eksempelvis bag en billedramme, i gardinerne og i hjørnerne på natbordet.

Sæt bagage på toilettet
Mens du tjekker hotelværelset, så sæt din kuffert ud på badeværelset.

Der er nemlig ikke gulvtæppe på gulvet, og derfor er det meget usandsynligt, at der er væggelus derinde.

Opbevar bagagen sikkert
Når du har tjekket værelset igennem, så lad være med at stille din bagage på sengen, sofaen, en stol af stof eller på gulvtæppet.

Det er langt bedre at stille kufferten på en hård overflade, for der er mindst risiko for væggelus.

Køb en hård kuffert
Det kan også være en ide at investere i en kuffert, der har hårde sider i stedet for stof. Det forhindrer væggelusene i at krybe ind i al dit tøj.

Når du kommer hjem
Er du nervøs for, at du har fået væggelus med hjem, så stil din bagage i et rum for sig selv, når du kommer hjem. For eksempel i garagen.

Du kan vakuumpakke bagagen og tørre det af for at reducere risikoen for væggelus, og vask eventuelt alt dit tøj med det samme.

Se også: Vild bedstemor fester med labre tøser i ferieparadis

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen