Vanvittige love: Her må du ikke smadre øldåser med brysterne

Vandmelon er forbudt i Brasilien, og i Australien må man ikke knuse øldåser med brysterne – her er verdens ti mærkeligste love om mad og drikke

Verden er fyldt med mærkelige lov og regler. I Australien må man f.eks. ikke knuse dåser med brysterne. (Foto: Tui Brewery/Flickr)
Verden er fyldt med mærkelige lov og regler. I Australien må man f.eks. ikke knuse dåser med brysterne. (Foto: Tui Brewery/Flickr)

Det kan måske være fristende lige at give dåsen et tjat med patten, men det skal man holde sig fra. Man skal heller ikke drikke elgen fuld, så får man også lovens lange arm på nakken.

The Daily Meal har lavet en liste over verdens mærkeligste love om mad og drikke – her er de ti skøreste.

Ferie - 4. apr. 2016 - kl. 19:00 Svøm med verdens største dyr - hvis du tør?

Hold brysterne i ro
I Australien må man ikke knuse øldåser med brysterne. Sådan er det. De fleste vil nok spørge sig selv, hvordan den lov mon er blevet til.

Det kræver i hvert fald en god fantasi at forestille sig scenariet, der har dannet rammen for loven. Faktum er dog, at bryster og øldåser skal holdes adskilt, hvis du skal en tur 'down under'.

Kun nationalt øl
I Nigeria er importeret øl ulovligt. Du kan dog stadig købe lokal øl uden at ryge bag tremmer, så længe du er fyldt 21 år. Men pas på, hvis du er i de mere religiøse, nordlige egne, for her er alle former for alkohol forbudt.

Så leder du efter en fest, ved du nu, hvor du i hvert fald ikke skal tage hen.

Bombarderet med rosenkål
Pas på med at gøre en belgier vred. Du kan nemlig ende med at skulle fjerne rosenkål fra din nakke. I Belgien er det nemlig fuldt tilladt at kaste rosenkål efter turisterne.

Ulovlig lugt
Den ildelugtende durianfrugt er i mange lufthavne og hoteller i det sydøstlige Asien helt forbudt. Også på Singapores offentlige transportmidler er frugten bandlyst. Hvor slemt kan den lige lugte, tænker du måske. Hvis du ikke ved det, har du stadig en frygtelig oplevelse til gode.

Se også: Piloter afslører sandheder om flysikkerhed

Dyr duefodring
Lad det tørre brød fra morgenmaden blive stående på køkkenbordet – tag det ikke med til fuglene ude i det fri. I hvert fald ikke i San Fransisco, USA, hvor det er strengt forbudt at fodre duer på gader og fortove.

Margarine – nej tak!
Hvis du er i Wisconsin, USA, er der ingen fare for, at smørrelsen på bordet er andet end ægte smør. Her er det nemlig ulovligt at servere margarine i stedet for smør på restauranter.

Hvis man ønsker margarine på brødet, får man det kun, hvis man beder specifikt om det.

Ingen fulde bondemænd
Hvis du ejer køer i Skotland, skal du holde promillen nede. I Skotland må man nemlig ikke være i besiddelse af køer, hvis man er fuld.

Drik ikke elgen under bordet
Endnu en lov, man måske kan stille sig lidt undrende overfor, er denne. I Alaska er det ulovligt at give en elg en tår øl – den må du altså drikke selv.

Ingen vandmeloner
Har du det varmt på ferien i Rio Claro, Brasilien, skal du hellere tage en tår vand i stedet for et stykke vandmelon. Lige præcis her er vandmelon nemlig forbudt.

Ingen overraskelser her
Det er set på film og er en klassisk spøg – at bestille mad hjem til en andens hus som en overraskelse. Det skal du dog ikke gøre i Louisiana, USA, hvor lige netop den handling kan give dig en bøde på 500 dollars, svarende til ca. 3.300 kr.

Se også: Flere danskere skal holde ferie i Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen