Verdens værste slogans: Se alle de latterlige turist-slagord

'Best enjoyed slowly', 'The best place to be', 'Keep exploring' og selvfølgelig 'Happiest place on Earth' - hvem har det værste slogan i verden?

Her kan du se alle verdens landes turist-slogans. Foto: Family Break Finder
Her kan du se alle verdens landes turist-slogans. Foto: Family Break Finder

Det er ikke svært at gætte, hvilket land, der spiller på sloganet 'Happiest place on Earth'.

Det er naturligvis ingen ringere end Danmark.

Om det er et fantastisk turist-slogan, er op til dig at bedømme, men der er ingen tvivl om, at der findes mange flere derude, som enten er direkte latterlige, sjove, skøre eller en smule kedelige.

Alle turist-slogans kan nu ses på et kort lavet af det britiske website Family Break Finder, skriver Mashable.

Om Iran får flere besøgende med deres slogan 'You are invited', eller hvor meget tanke der ligger bag Portugals 'Europes West Coast' er måske tvivlsomt.

For hvis alle disse slogans er blevet kørt igennem marketing-firmaer, komitéer og chefer, så er det utroligt at nogle af disse er sluppet igennem.

Yes, it's Jordan
Mange nationer har slået på det smukke i deres land, såsom 'Beautiful Bangladesh', 'It's beautiful - it's Pakistan' og 'Beautiful Burundi'.

Supermagten USA havde man højst sandsynligt forventet mere af end 'All within your reach', mens Jordan blot beskedent konstaterer 'Yes, it's Jordan'.

Saudi Arabien er åbenbart en 'Experience to discover', Syrien er 'Always Beautiful', mens Letland åbenbart er 'Best enjoyed slowly'.

Se kortet og tjek hvad din næste rejsedestination siger om sig selv.

Der findes mange tåbelige eller nærmest latterlige turistslogans. Syriens er et af dem. Foto: Syria Department of Turism
Der findes mange tåbelige eller nærmest latterlige turistslogans. Syriens er et af dem. Foto: Syria Department of Turism

Se også: Smuk kvinde rejser verden rundt - for at tage nøgenbilleder

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen