Anmeldelse: Dødgod dansk debut

Samanou A. Sahlstrøm er et nyt, stort talent i dansk film

Se trailer for 'I dine hænder' her

I dine hænder. Instr.: Samanou A. Sahlstrøm. Premiere d. 21. maj 2015

5
4,5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Det er næsten umuligt ikke at sammenligne dette års hidtil bedste danske film – 'I dine hænder' – med sidste års bedste danske film; Bille Augusts 'Stille hjerte', da emnet overordnet set er det samme, aktiv dødshjælp eller rettere sagt assisteret selvmord.

Men hvor August fokuserede på de familiemæssige relationer er debutanten Samanou A. Sahlstrøm noget mere direkte i sin tilgang til sit ellers så tabuiserede stofområde. Som den franskfødte instruktør tilmed følger helt til dørs uden at blinke eller ryste på hånden undervejs.

SKAMMERENS DATTER Filmanmeldelser - 25. mar. 2015 'Skammerens datter' byder på hårrejsende spænding

Utilnærmelig
Selv noget, der i mindre talentfulde virkemidler kunne være endt som sentimentale klichéer – brugen af Nick Caves 'Into My Arms' eller et dødt rådyr som symbol på livets forgængelighed – virker rent faktisk her. Det distraherer i hver fald ikke synderligt.

Vi møder den bitre og utilnærmelige terminalt syge Niels (Peter Plaugborg), der bruger sin sidste tid på at skubbe alt og alle – ikke mindst sin familie – fra sig. Den ensomme sygeplejerske Maria (Lisa Carlehed) er den eneste der får lov til at komme bare i nærheden af ham. Hvilket primært skyldes hendes tålmodighed og overbærenhed frem for hans imødekommenhed.

Foto Chr. Geisnaes_Idealisten_0324.jpg Filmanmeldelser - 8. apr. 2015 Anmeldelse: På sporet af en løgn

Så da den kørestolsbundne Niels beslutter sig til at rejse til Schweiz, hvor han legalt kan få hjælp til at afslutte sine lidelser, er det Maria han tyr til for at få hjælp til sit forehavende.

Roadmovie
Og 'I dine hænder' udvikler sig nu fra sygehistorie til roadmovie med pitstop i bl.a Hamborg, hvor det viser sig, at Niels har en stadig aktiv fortid. Den får tilmed en romantisk undertone, der muligvis ikke burde have virket – men det gør den. Filmen er faktisk noget så sjældent som et vellykket melodrama, da den hele tiden formår at balancere på den rigtige side af det intime og det omklamrende.

Det skyldes i høj grad fremragende og fornemt behersket skuespil af den lige nu allestedsnærværende Peter Plaugborg samt den debutende svensker Lisa Carlehed i de to altdominerende hovedroller. Lige som Brian Curt Petersens smukke billeder også må fremhæves.

Bevægende
Men det der for alvor slår en, er i hvor høj grad instruktøren og manuskriptforfatteren Sahlstrøm – der tidligere har arbejdet som assistent for Trier, hvilket man godt kan ane her og der – behersker sine virkemidler og hele tiden træffer de rigtige valg i en film, der nemt kunne være endt som flæbende følelsesporno, men i stedet ender med at være dybt bevægende og stærkt vedkommende.

Dansk film har fået et nyt, stort instruktørtalent. Ham glæder vi os til at se meget mere til.

I dine hænder. Instr.: Samanou A. Sahlstrøm. Medv.: Peter Plaugborg, Lisa Carlehed, Kirsten Olesen, Gustav Dyekær Giese m.fl. 88 min. Premiere d. 21. maj 2015

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere