Fransk bagatel om krigens flygtninge

'Dengang i maj' er en sært gammeldags krigsfilm, der aldrig finder balancen mellem det grufulde og det velmenende

Se traileren her:
1/2
Næste »

'Dengang i maj'. Instr.: Christian Carion. 114 min. Premiere 30. marts i 30 biografer landet over.

3
4,1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Christian Carions 'En dag uden krig' fra 2005 beskrev et juleventyr, der udspillede sig i helvedes forgård - nærmere bestemt skyttegravene under 1. verdenskrig. 'Dengang i maj' er på samme vis også en sær blanding af feel-good drama og voldsomme krigsscener. Her er det dog 2. verdenskrig, som udgør rammen.

Vi starter i Tyskland i 1939, hvor nazimodstanderen Hans og hans lille dreng Max bliver nødt til at flygte til Frankrig. Hans bliver dog arresteret ved krigens udbrud og den unge lærer Suzanne tager sig af Max.

allied Filmanmeldelser - 24. nov. 2016 Ingen kemi mellem Brad Pitt og Marion Cotillard

Vi skriver nu maj 1940, hvor Frankrig invaderes af tyske tropper. Det medfølgende kaos resulterer i, at Hans flygter fra fængslet, men da han kommer kommer tilbage til den nordfranske landsby, hvor han har efterladt Max, er den forladt, da befolkningen i samlet flok er flygtet sydpå for at undslippe de tyske tropper.

'Dengang i  maj' forløber nu i to spor. I det ene følger vi den lille landsbys beboere på flugt langs de franske landeveje og i det andet leder Hans efter Max i selskab med en skotsk soldat, hvis enhed er blevet udslettet af tyskerne. Og mon ikke de to spor før eller siden krydser hinanden?

60084842.jpg Filmanmeldelser - 1. feb. 2017 Jesper Christensen er kongen

Hjertet er helt sikkert på rette sted her, men nu gør sympati det jo ikke alene, og 'Dengang i maj' er en noget vakkelvorn størrelse, der aldrig  helt finder balancen mellem sine melodramatiske elementer og de udpenslede scener fra krigens gru. De ellers glimrende skuespillere er desværre også udstyret med nogle ret endimensionale figurer, der aldrig rigtig for lov til at træde i karakter.

Så uanset hvor gerne man end ville, er det svært at være oprigtigt begejstret for denne franske bagatel. Ennio Morricones anmassende soundtrack hjælper heller ikke på helhedsindtrykket. 

Medv.: August Diehl, Oliver Gourmet, Mathilde Seigner, Matthew Rhys m.fl.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere