Matthew McConaughey på desperat guldjagt

'Gold' er en skuffende fortælling om grådighed og svindel

Se traileren her:
1/2
Næste »

'Gold'. Instr.: Stephen Gaghan. 120 min. Premiere 23. februar i 23 biografer landet over.

3
4,8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Matthew McConaughey har udviklet sig til en af den slags skuespillere, der kan redde de fleste film. Det lykkedes dog ikke her i rollen som guldgraveren Kenny Wells i 'Gold'. Tværtimod er han en stor del af problemet.

Filmen bygger (vist meget løseligt) på virkelige begivenheder, men fremstår ikke desto mindre dybt utroværdig. Det skyldes ikke mindst McConaughey, der ganske enkelt giver den så meget method acting som den halvskaldede, overvægtige (McConaughey har angiveligt taget 20 kilo på i forbindelse med rollen), alkoholiserede og guld-besatte Wells, at det nærmest bliver ufrivilligt komisk. Det ender ganske enkelt som spil for galleriet. Tilsat dårlige tænder.

Se også: McConaughey overrasker: Se hans nye job

Det hjælper heller ikke på sagerne, at hans med- og senere modspiller Edgar Rimirez fremstår sært anonymt som geologen Mike Acosta. Ej heller, at 'Gold' ikke helt kan beslutte sig for, om den vil være karakterbårent drama eller satirisk komedie, og derfor ikke bliver nogle af delene.

Fortællingen kredser omkring grådighed og bedrag, og tager nogle overraskende drejninger undervejs, så jo mindre man ved på forhånd des bedre.

Men vi kan da berette, at Wells har kørt familiens hæderkronede mineselskab helt ud på fallittens rand i 1980'erne, og i et desperat forsøg på at vende skuden, kaster han alt ind på et guldeventyr i den indonesiske jungle. Og forehavendet lykkedes efter megen møje og besvær. Tilsyneladende...

'Gold' er måske ikke nogen egentlig dårlig film. Den er blot langtfra så god, som den selv tror, den er.

Medv.: Matthew McConaughey, Edgar Ramirez, Bryce Dallas Howard, Corey Stoll m.fl.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere