Ny film: Dansk stjerneskud er paranoid og voldelig

Filmatiseringen af den prisbelønnede roman 'Aminas breve' virker desværre noget underfrankeret

Se traileren her:
1/2
Næste »

'Aminas breve'. Instr.: Jacob Bitsch. 85 min. Premiere 9. marts i 45 biografer landet over.

3
3,4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Efter den underfundige komedie 'Camping' (2009), har instruktøren Jacob Bitsch kaster sig over anderledes alvorligt materiale med filmatiseringen af Jonas T. Bengtssons roste debutroman 'Aminas breve'  fra 2005.

Jeg har ikke læst bogen, men det burde vel heller ikke være nogen forudsætning for at få det fulde udbytte af filmversionen. Desværre virker Anders Ølholms manuskript på en gang noget underfrankeret og en kende  langtrukkent (på trods af en spilletid på blot 85 minutter).

Se også: Børnevold hittede til film-fest

Janus (Esben Smed) har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hans tilsyneladende eneste livline har været en række breve fra gymnasieveninden Amina (Siir Tilif), der har tyrkisk baggrund. Han udskrives ved filmens begyndelse, og hans eneste mission er nu at opsøge Amina.

Det viser sig at være lettere sagt end gjort, da ikke engang Aminas familie tilsyneladende ved, hvor hun opholder sig.

Janus' ensomme jagt fører ham bl.a. i armene (og sengen) på den ligeledes psykisk ustabile Astrid (Lisa Carlehed) og i kløerne på nogle hårdtslående bandemedlemmer. Men da historien er fortalt fra hans ikke helt klare synsvinkel, er man som tilskuer hele i tiden i tvivl om, hvad der er virkelighed og hvad der er (vrang)forestillinger.

Se også: Badboy bliver Danmarks næste Shooting Star

Det kan der sagtens være en pointe i, men så skal man være mere bevidst om, hvad man vælger at fortælle og ikke mindst, hvad man vælger ikke at fortælle, end det syntes at være tilfældet her. Antydningens kunst er som bekendt oftest den sværeste.

Janus' baggrund får vi kun enkelte fragmenter af, men der er vist noget med noget incest og et efterfølgende hash og alkoholmisbrug. Måske.

Det hele ender derfor - trods en mere end glimrende indsats af Esben Smed (der fik sit store gennembrud i tv-serien 'Bedrag') som den plagede og paranoide Janus - som en lidt halvkvædet vise det er svært at engagere sig hundrede procent i. Intentionerne fejler bestemt intet, mens det kniber desværre mere med udførelsen. Og jeg tvivler stærkt på, at 'Aminas breve' får noget langt og lykkeligt liv i biograferne.

Medvirkende: Esben Smed, Sarah-Sofie Boussnina, Lisa Carlehed, Siir Tilif m.fl.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere