Aldrig har en kvinde fået så mange tæsk på film

Jennifer Jason Leigh bliver banket både gul og blå af Kurt Russell i Quentin Tarantinos nye film ’The Hateful Eight’

Jennifer Jason Leigh bliver i rollen som den kvindelige fange Daisy konstant gennembanket af dusørjægeren John Ruth, spillet af Kurt Russell.
1/8
Næste »

LOS ANGELES(Ekstra Bladet): En diligence kommer kørende gennem et iskoldt vinterlandskab i bjergene i Wyoming. Her sidder den iltre kvinde Daisy lænket til dusørjægeren John Ruth, der er på vej til byen Red Rock, hvor hans kvindelige fange skal hænges til døden.

Og hver gang Daisy er provokerende giver John Ruth hende en velplaceret albue i øjet eller en knytnæve direkte i fjæset. Og det sker rigtig mange gange. Aldrig har en kvinde fået så mange tæsk på film.

Tarantino-Police Protest Filmnyheder - 26. dec. 2015 Tarantino: Verden er smadret til atomer

Konstant dækket af blod
– Det var udfordrende at blive slået på så mange gange og konstant være dækket af blod. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så elskede jeg hver sekund af optagelserne, siger den 53-årige Hollywood-skuespillerinde Jason Jennifer Leigh til Ekstra Bladet, da vi møder hende og alle filmens øvrige skuespillere på Hotel Four Seasons i Beverly Hills i Los Angeles.

For den 64-årige veteran-skuespiller Kurt Russell var det ikke noget problem at skulle gennembanke en kvinde i rollen som John Ruth.

– Når man er lænket til en kvinde af den kaliber, er man nødt til at lave nogle hårde regler. Ellers går det galt. Og i 1865 er en af John Ruths regler, at hvis Daisy bryder en af hans regler, så vil han slå hende i hovedet med en revolver, så hun besvimer og måske ikke overlever.

(artiklen fortsætter under billedet)

Samuel L. Jackson og Walton Goggins ses her i en skud-scene i 'The Hateful Eight'. (Foto: Scanbox) Samuel L. Jackson og Walton Goggins ses her i en skud-scene i 'The Hateful Eight'. (Foto: Scanbox)  

Quentin Tarantino Friars Club Roast Filmnyheder - 26. dec. 2015 Et 'fucking' godt team

Den ultimative ligestilling
– John Ruth er fucking ligeglad. For ham er det vigtigste, at Daisy bliver bragt til Red Rock og får sin dødsdom eksekveret, siger Kurt Russell med et glimt i øjet og kigger undskyldende over på Jennifer Jason Leigh, før han tilføjer:

- Daisy bliver behandlet på nøjagtig samme måde, som hvis det havde været en mand. Det er den ultimative ligestilling. Og det ville jo ikke være ligestilling, hvis jeg ikke slog løs på en kvinde, der er så ond - bare fordi hun er kvinde. Nej. Jeg havde ingen problemer med at slå på hende.

Kurt Russell er i øvrigt fuld af beundring over, hvor imponerende Jennifer Jason Leigh tog hele afstraffelses-aspektet i sin rolle som Daisy.

- Hver eneste morgen skulle Jennifer i make-up-afdelingen udstyres med blodig make-up og gule og blå mærker på kroppen. Og i løbet af dagens optagelser var hun hverken i stand til at spise normalt, tage sig en lille lur eller tale i mobiltelefon. Men hun peb aldrig.

Archival Filmstills Filmnyheder - 6. dec. 2015 Samuel L. Jackson: Jeg er Tarantinos sorte talerør

(Artiklen fortsætter under billedet)

To dusørjægere i truende konfrontation. Kurt Russells karakter John Ruth truer her dusørjægeren major Warren med en revolver. (Foto: Scanbox) To dusørjægere i truende konfrontation. Kurt Russells karakter John Ruth truer her dusørjægeren major Warren med en revolver. (Foto: Scanbox)  

Smuk sang midt i kaos
Udover at blive udsat for en usædvanlig mængde af vold, fik Jennifer Jason Leigh også af filminstruktøren Quentin Tarantino en anden ekstrem udfordring. Tarantino bad nemlig Jennifer om at levere en sang midt i filmen, hvor hun oven i købet selv skulle spille på guitar.

- Jeg havde aldrig før spillet guitar i mit liv. Og jeg er faktisk den værste sanger i min familie. Så jeg øvede mig i at spille guitar og synge, hver gang jeg havde en lille pause fra optagelserne. Tarantino troede på mig. Og det blev nærmest en ’liv og død’-ting for mig at levere en flot præstation med sangen, siger Jennifer og tilføjer:

- Jeg ville ikke skuffe Tarantino, og jeg ville heller ikke vise ham, at jeg i virkeligheden var lidt bange og sårbar med henblik på den svære opgave. Men på magisk vis oplevede jeg, at jeg kom tættere på min karakter Daisy i takt med, at jeg blev bedre til at synge sangen, afslører Jennifer Jason Leigh, der er datter af filmmanuskriptforfatteren Barbara Turner og skuespilleren Vic Morrow.

For skuespilleren Walton Goggings, der i filmen spiller den tidligere sydstats-soldat Chris Mannix, blev Jennifers sang midt i filmen en slags ’point of no return’og et lyrisk klimax.

- Vi hørte Jennifer øve sig hver dag i pauserne. Men da jeg første gang hørte sangen under selve optagelserne var det som en åbenbaring. Sangens nærmest uhyggelige stilhed fungerede som en slags forspil til kaos og blodig vold.

Her er en af de imponerende scener i Tarantinos film 'The Hateful Eight', hvor 70 mm-formatet i den grad skaber dybde og bredde i billedet, hvor diligencen suser gennem et iskoldt vinterlandskab i Wyoming.(Foto: Scanbox) Her er en af de imponerende scener i Tarantinos film 'The Hateful Eight', hvor 70 mm-formatet i den grad skaber dybde og bredde i billedet, hvor diligencen suser gennem et iskoldt vinterlandskab i Wyoming.(Foto: Scanbox)  

Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh og Bruce Dern ses her i en scene fra Quentin Tarantinos nye film ’The Hateful Eight’, hvor deres karakter har søgt ly i en diligencekro fra en snestorm. Foto: Scanbox
Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh og Bruce Dern ses her i en scene fra Quentin Tarantinos nye film ’The Hateful Eight’, hvor deres karakter har søgt ly i en diligencekro fra en snestorm. Foto: Scanbox  

Hævn-western

Tarantinos nye film bliver kaldt en ’hævnwestern’ og handler om en gruppe dusørjægere, der søger ly under en voldsom snestorm, men alle bliver hvirvlet ind i et fordækt spil om bedrag og forræderi. På rollelisten ses blandt andre Samuel L. Jackson, Kurt Russel, Tim Roth, Jennifer Jason Leigh, Bruce Dern og Michael Madsen. Den verdensberømte filmkomponist Ennio Morricone, der især er kendt for at lave musik til ’spaghetti-westerns’ har komponeret filmens soundtrack.

'The Hateful Eight' vil naturligvis blive vist i 70 mm-formatet i Imperial Biografen fra den 4. januar lige indtil, filmen bliver taget af plakaten. I landets øvrige biografer har den premiere den 7. januar og bliver vist i digitalt format.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen