'Avatar 2'-handling afsløret

En smule af handlingen i den kommende film om de populære smølfe-indianere er blevet afsløret af instruktør James Cameron

  • De tårnhøje øko-krigere kommer snart på mange nye eventyr.
De tårnhøje øko-krigere kommer snart på mange nye eventyr.

Verdens bedst indtjenende film (hvis man justerer for inflation) er James Camerons science fiction-brag 'Avatar' fra 2009, hvor de tårnhøje blå indianer-rumvæsner på planeten Pandora kæmper mod grådige mennesker, der driver minedrift for at udvinde et værdifuldt mineral.

Den uøkologiske rovdrift på planetens resurser falder ikke i god jord hos na'vierne, hvilket resulterer i en spektakulær krig med store tab på begge fronter.

Som følge af filmens store succes har 'Titanic'-instruktør James Cameron lovet, at den oprindelige film vil blive efterfulgt af intet mindre end fire nye film.

Godt nyt for alle, der ikke kan få nok af de tårnhøje, blå indianere og Pandoras bemærkelsesværdige dyreliv. Godt nyt for alle, der ikke kan få nok af de tårnhøje, blå indianere og Pandoras bemærkelsesværdige dyreliv.

Fem film
Den første - med arbejdstitlen 'Avatar 2' - har forventet premiere i december 2018, og den sidste af de i alt fem film rammer biograferne i 2023.

I et interview afslører den ellers sædvanligvis hemmelighedsfulde blockbuster-instruktør James Cameron, at de følgende film bliver en familiesaga, hvor det umage par Jake og Neytiri bliver omdrejningspunktet.

Han fortæller desuden, at parret bliver gift og får børn - og mon ikke også konflikten med de grådige mennesker fortsætter.

- Det er en familiesaga om striden med menneskene, siger Cameron i et interview med filmmagasinet Variety .

Der var krig for alle pengene i 'Avatar' fra 2009, der har indtjent mere end to milliarder dollars. Der var krig for alle pengene i 'Avatar' fra 2009, der har indtjent mere end to milliarder dollars.  

Godfather eller Star Wars
Selv om beskrivelsen af en episk science fiction-familiesaga uundgåeligt vil lede tankerne imod 'Star Wars'-universet, vil Cameron hellere sammenligne sit livsværk med en anden af filmhistoriens helt store klassikere - nemlig 'Godfather'.

Det forlyder, at alle fire film vil blive optaget samtidigt, og at Cameron er meget fokuseret på at holde tidsplanen for udgivelserne.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere