Fokus på verdens største gen-skabte gris

Masser af ballade og buh-råb ved Netflix første film i Cannes 'Okja', der sætter fokus på dyrevelfærd

  • Den lille pige Mija har et rørende forhold til kæmpe-grisen Okja.(Foto: Cannes Film Festival)
Den lille pige Mija har et rørende forhold til kæmpe-grisen Okja.(Foto: Cannes Film Festival)
1/3
Næste »

CANNES(Ekstra Bladet): Da filmfestivalen i Cannes her i morges viste sin første Netflix-film gik det helt galt. Arrangørerne havde nemlig ikke fået rullet det store filmlærred helt op, således at filmen virkede ekstremt sammenpresset. Det fik flere tusinde filmjournalister til komme med voldsomme buh-råb.

Filmen blev først stoppet efter fem minutter, hvorefter journalisterne måtte vente et kvarter, før den blev sat i gang forfra igen.

Men da det sidste billede i filmen 'Okja' var vist, blev Netflix-filmen mødt med store klapsalver.

Den sydkoreanske filminstruktør Bong Joon-Ho's film 'Okja' sætter fokus på dyrevelfærd i historien om et internationalt selskab, der har produceret genskabte kæmpe-grise. Firmaets chef spillet af Tilda Swinton laver en verdensomspændende konkurrence mellem de 26 lande, hvor firmaet har placeret deres første 26 gen-skabte grise. Og konkurrencen handler selvfølgelig om at skabe den største og bedste gris. Grisene bliver placeret hos små lokale landmænd for at skjule, at de faktisk er genskabte.

En gris på størrelse med en elefant
Og her kommer den lille Sydkoreanske Mija ind i billedet. Hun er nemlig vokset op med kæmpegrisen Okja, der efter 10 år er på størrelse med en halvstor elefant. Okja vinder imidlertid prisen som den bedste gris i verden og skal derfor med til en prisuddeling i New York, hvor den efterfølgende skal slagtes. Men det vil lille Mija ikke finde sig i. Hun begiver sig ud på en rejse. hvor hun går igennem ild og vand for at frelse sin bedste dyre-ven.

Det er en utrolig flot film, der med humor og sarkasme spidder de store internationale firmaer og samtidigt viser, at dyrevelfærdsorganisationer heller ikke altid har rent mel i posen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Tilda Swinton i rollen som chefen for det store firma i en scene sammen med den lille Mija, der spilles af den kun 13-årige An Seo Hyun. (Foto: Cannes Film Festival) Tilda Swinton i rollen som chefen for det store firma i en scene sammen med den lille Mija, der spilles af den kun 13-årige An Seo Hyun. (Foto: Cannes Film Festival)  

Latterlig tv-vært
Jake Gyllenhaal leverer i øvrigt en imponerende præstation som en fuldstændig latterlig tv-vært i dyreprogrammer, der er blevet ansigtet udadtil for det store firma. Han taler med en stemme, der lyder som en gris, der bliver trukket i halen.

Til pressemødet her i formiddags forklarede Jake Gyllenhaal følgende:

- Sådan lyder jeg faktisk også om morgenen. Jeg fandt frem til den besynderlige stemme i et samarbejde med instruktøren, der fortalte mig, at jeg skulle lyde om de allerøverste strenge på en guitar.

Masser af ballade omkring Netflix-film
Før premieren på Netflix-filmen har der været masser af diskussioner frem og tilbage, om det er i orden, at filmfestivalen i Cannes giver plads til film fra en streaming-tjeneste som Netflix, der normalt ikke sender deres film til visning i biograferne. Men i stedet viser dem på Netflix eller andre streaming-tjenester.

Hertil svarede hovedrolleindehaveren Tilda Swinton kort og kontant:

- Som når man taler om så mange andre sager, så mener jeg, at der skal være plads til alle. Men folk har selvfølgelig deres ret til at mene, hvad de vil.

Her i Frankrig er sagen endnu mere hot, fordi Netflix har nægtet at vise filmen i de franske biografer. Og det skyldes, at reglerne i Frankrig siger, at en film først må vises på tv og online efter tre år. Og det vil Netflix selvfølgelig ikke vente på.

Om filmen kommer op i de danske biografer ved Ekstra Bladet ikke endnu. Men der er masser af glæde sig til, når den kommer ud på Netflix i Danmark.

Mija rejser hele vejen til New York for at få sin kæmpe-gris med tilbage til Syd Korea.(Foto: Cannes Film Festival) Mija rejser hele vejen til New York for at få sin kæmpe-gris med tilbage til Syd Korea.(Foto: Cannes Film Festival)  

 

 

 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere