Han fik 120.000 kroner for at forlade Danmark

Filminstruktøren Nitesh Anjaan har lavet en dokumentar om sin spil-afhængige far, der rejste tilbage til Indien efter at have boet 40 år i Danmark

  • Den 50-årige indiske Sukhi vendte tilbage til Indien efter 40 år i Danmark.(Foto: Freja Sofie Kirk)
Den 50-årige indiske Sukhi vendte tilbage til Indien efter 40 år i Danmark.(Foto: Freja Sofie Kirk)
1/8
Næste »

For godt en uge siden blev Signe Byrge Sørensen og Josh Oppenheimer nomineret til en Oscar i kategorien 'dokumentar' med filmen 'The Look of Silence'. I aften kl. 23.00 kan man på DR2 se det seneste værk, Signe Byrge Sørensen har haft fingrene i, nemlig  filminstruktøren Nitesh Anjaans dokumentarfilm 'Med verden imellem os'.

Filminstruktøren tager blandt andet udgangspunkt i sin 50-årige indiske far Sukhi, der beslutter sig for at tage imod de mere end 100.000 kr, som den danske stat vil betale, hvis en opholdstilladelse leveres tilbage. Det tilbud siger instruktøren far Sukhi ja til i 2013. Det samme gør hans farfar. Og det er en beslutning, der får sin helt egen lyssætning, da det viser sig, at faderen er massivt afhængig af spil og har mere end svært ved at forlade den døgnåbne spillehal på Nørrebrogade.

Ifølge den danske repatrierings-ordning, der i sin nuværende ordning har eksisteret siden 2010, kan folk, som f.eks. kom til Danmark som det, der dengang hed gæstearbejdere i 1960' erne og 1970' erne få små 20.000 kroner, kort inden de rejser ud af landet. Og de modtager derefter efterfølgende fra den danske stat 100.000 kroner, når de har været i oprindelseslandet i ét år. Betingelsen for at få pengene er, at man afleverer sin danske opholdstilladelse og rejser ud af landet uden fortrydelsesret.

(artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så Sukhi ud i sine unge år i Danmark. Han var stor fan af Bob Marley, der i øvrigt døde på hans 18 års fødselsdag. (Foto: privatfoto) Sådan så Sukhi ud i sine unge år i Danmark. Han var stor fan af Bob Marley, der i øvrigt døde på hans 18 års fødselsdag. (Foto: privatfoto)  

Nyt godt liv i Indien
Filminstruktøren Nitesh Anjaan fortæller Ekstra Bladet, at han første gang besøgte sin far i det nordlige Indien i december 2013, da han skulle lave de sidste scener til sin dokumentarfilm. Men Nitesh besøgte også sin far i marts 2015, hvor han viste sin færdige dokumentarfilm for ham.

- Det var en fin oplevelse. Jeg så filmen sammen med min far og min lillebror i min fars hus i en landsby i Nordindien.  Det var på en måde meget trist for os begge to, men der var også plads til nogle smil og noget humor. Vi sad og grinte sammen, men vi sad også og blev meget stille sammen.

Har din far fortrudt, at han er flyttet tilbage til Indien?

- Nej, det tror jeg ikke. Han kan selvfølgelig godt savne Danmark ind i mellem. Men jeg tror også, at det har været godt for ham at komme væk fra Danmark. Han havde jo et ret kedeligt arbejde på postterminalen i København. Han levede en isoleret tilværelse, hvor han måske også spillede lidt for meget i diverse spillehaller, fortæller Nitesh og tilføjer:

- Men da jeg besøgte ham, kom jeg ned til en landsby, hvor han i stedet for at tilbringe sin tid i en spillehal på Nørrebro drak the med sine kusiner. Og han har også fået startet en butik, hvor han tilbringer det meste af sin hverdag, fortæller Nitesh, der selv mener, at filmprojektet har været medvirkende til at føre ham tættere på sin far.

- Vi føler begge nu, at det har været godt for vores forhold, at vi har lavet den her film sammen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Filminstruktørens far Sukhi og hans farfar tog imod tilbuddet om at vende tilbage til Indien. Et langt liv i Danmark er på vej til at være slut.(Foto: Freja Sofie Kirk) Filminstruktørens far Sukhi og hans farfar tog imod tilbuddet om at vende tilbage til Indien. Et langt liv i Danmark er på vej til at være slut.(Foto: Freja Sofie Kirk)  

Instruktørens intentioner
Instruktøren Nitesh Anjaan fortæller også følgende om sine intentioner med filmen.

- Jeg har oplevet min far gennem mørke tider. De seneste år har jeg måtte skubbe ham ud af mit liv i afmagt. Skilsmissen fra min mor tog meget hårdt på ham. Alkoholisme, depressioner, spilafhængighed. Den slags. Jeg er hans ældste søn. Det har været svært.

- Når jeg har set billeder fra hans ungdom, er jeg ofte blevet forundret. Hvor var det, det gik galt? Nu har han besluttet sig for at flytte tilbage til sin barndomslandsby i Indien for at starte sit liv på ny. Han fortalte mig en dag, han gerne vil fortælle historien om sine år i Danmark. Historien om, hvorfor han flytter tilbage. Men han føler ikke, han kan skrive længere. Så vi fandt på, at jeg skulle lave denne dokumentar om hans repatriering. En spændende fortælling i sig selv. Fra Indien til Danmark som 11-årig, og tilbage igen som 50-årig – med to kufferter: nederlaget og håbet.

- Men det er også et filmprojekt, der giver mig muligheden for at få besvaret mine mange spørgsmål til en far, der svigtede mig. En far, der ikke var der, da jeg blev student. En far, der lånte penge af min lillebror til spillemaskinerne, i stedet for at give ham en gave på hans 20-års fødselsdag. Men også en følsom og skrøbelig mand, der gjorde det så godt, han kunne. Og som nu har taget en stor beslutning, der vil ændre vores relation for altid, siger Nitesh.

Her sidder Sukhi i en spillehal på Nørrebro. (Foto: Freja Sofie Kirk) Her sidder Sukhi i en spillehal på Nørrebro. (Foto: Freja Sofie Kirk)  

Filminstruktøren Nitesh Anjaan.(Foto: Freja Sofie Kirk) Filminstruktøren Nitesh Anjaan.(Foto: Freja Sofie Kirk)

Filminstruktøren Nitesh Anjaan har lavet en dokumentarfilm om sin egen far Sukhi.(Foto: Freja Sofie Kirk) Filminstruktøren Nitesh Anjaan har lavet en dokumentarfilm om sin egen far Sukhi.(Foto: Freja Sofie Kirk)  

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen