Kæmpe brøler i Hollywood-basker: Kan du spotte fejlen?

En opmærksom film-seer har spottet en stor fejl i den Oscar-nominerede Hollywood-film 'The Danish Girl'

Ole Henriksen var til gallapremiere på storfilmen, og på trods af fejlen er han stadig meget begejstret (Video: Ritzau)
1/2
Næste »

15 millioner dollars. Mere end 100 millioner danske kroner. Så mange penge er der blevet brugt på den meget omtalte Oscar-nominerede film 'The Danish Girl', som får premiere i de danske biografer torsdag.

På trods af det kæmpestore budget har folkene bag filmen dog ikke valgt at bruge lidt ekstra arbejdstid på at 'photoshoppe' et kæmpestort isdækket bjerg, der kan ses i baggrunden af én scenerne, ud af filmen.

Du kan se billedet fra filmen herunder:

(Foto: PR) (Foto: PR)

Den omtalte scene er filmens sidste scene, hvor filmens kvindelige hovedrolle Gerda - spillet af den Oscar-nominerede Alicia Vikander - står og kigger ud over Vejle Fjord.

En skarp seer af filmen spottede dog brøleren og lagde billedet op på Reddit med teksten: 'jeg må godt nok sige, at jeg blev imponeret over, hvor smuk Vejle Fjord tog sig ud'.

Hvilket var til stor morskab for adskillige af brugerne på det sociale medie.

-  Vi får SÅ mange skuffede turister til sommer, skriver en af brugerne.

- For fanden, er det ikke Himmelbjerget i baggrunden, skriver en anden ironisk.

En tredje bruger fortæller ligefrem, at brøleren endda fik latteren frem blandt biografgængerne.

- Var også inde at se den her til aften. Udmærket film. Den afsluttende 'Vejle Fjord'-scene fik et par grin frem i salen, skriver han.

Scenen er filmet i Norge
Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund, som har postet hele seks millioner kroner i 'The Danish Girl' for at lokke filmen til Danmark, bekræfter, at den sidste scene ikke er filmet i Vejle.

- Han (instruktøren, Tom Hooper, red.) tog sig en kunstnerisk frihed, som han selvfølgelig har lov til. Vi gjorde så meget, vi kunne, for han ikke skulle tage den beslutning, men det gjorde han altså, siger Thomas Gammeltoft, som også fortæller, at scenen faktisk er filmet i Norge.

- Han ville simpelthen have det her storslåede landskab og halstørklædet, der flyver i vinden, fordi det skulle se meget spektakulært ud.

50 procent er København
Thomas Gammeltoft vurderer, at omkring 50 procent af filmens eksteriør billeder er filmet herhjemme - blandt andet i Nyhavn, ved Marmorkirken og ved Amalienborg.

Derudover er der blandt andet filmet inde på Det Kongelige Teater, og alle filmens fest-scener er filmet på Charlottenborg, fortæller direktøren af fonden.

Copenhagen Film Fund er dannet af kommuner og Region Hovestaden og skal trække potentielt storsælgende produktioner af film og serier til København.

De seks millioner, som fonden har kastet efter projektet, har indbragt erhvervslivet i København en indtjening på 14 millioner, fortæller Thomas Gammeltoft.

- Hvis de (film-holdet, red.) kun har hotelovernatninger, men har deres eget hold med, så giver vi ikke særlig mange penge, men i dette tilfælde hvor de går ind og bruger vores arbejdskraft og ekspertise, så udløser det flere penge, da deres forbrug bliver større, forklarer han.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Mest læste i Filmmagasinet

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen