Filmnyheder

Pilou jubler over Oscar-nominering

'Krigens' hovedrolleindehaver Pilou Asbæk er jublende glad og stolt over dagens nominering

Her kan du se 'Krigen' blive nomineret
1/2
Næste »

Det er en tydelig berørt Pilou Asbæk, Ekstra Bladet får fat i over telefonen til Los Angeles, hvor skuespilleren netop er vågnet op til dagens helt store filmnyhed, at 'Krigen' er blevet nomineret i den vigtige kategori 'Bedste ikke-engelsksprogede film', hvor film som 'Hævnen', 'Babettes Gæstebud' og 'Pelle Erobreren' tidligere har vundet.

– Jeg har lige fået det at vide. Jeg ligger på et hotelværelse i Los Angeles og har lige talt med Tobias (instruktør Tobias Lindholm, red). Jeg er glad. Han er glad. Min mor og far er glade. Det er virkelig fedt, siger Pilou og fortsætter:

– Det er fantastisk. Det her er noget, som vi har ønsket mere end noget andet at kunne give til de danske drenge, de danske soldater i Afghanistan, der har bidraget til vores film.

 

Selv om nomineringen nu er i land, har Pilou mere end svært ved at tro på, at 'Krigen' vinder, når der den 28. februar deles gyldne statuetter ud i Dolby Theatre i Hollywood.

– Vi er med på en fribillet. Der er ingen tvivl om, at forhåndsfavoritten ’Son of Saul’ får lov til at løbe med det hele, men det er fuldstændig underordnet. Det her det handler om, at der er nogle mennesker, der hylder film. Det er en fest, der drejer sig om kærlighed til film. Og det er en fest, vi i den grad gerne vil være en del af. Og så er det underordnet, hvem der vinder. Det er ligesom OL. Det er fedt bare at være med.

 

Udover 'Krigen' blev Joshua Oppenheimers dokumentarfilm 'The Look of Silence' nomineret i dokumentarfilm-kategorien. 'The Look of Silence' er en opfølger til 'The Act of Killing', der i 2014 var nomineret, men ikke vandt. Begge film handler om det indonesiske folkemord i 1965-1966, hvor flere end 500.000 mennesker mistede livet.

Se 'The Look of Silence' blive nomineret i dokumentarfilm-kategorien

Tror du, 'Krigen' vinder en Oscar?

Tror du, 'The Look of Silence' vinder en Oscar?

Se resultat

Tror du, 'Krigen' vinder en Oscar?

Tror du, 'The Look of Silence' vinder en Oscar?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen