Se den før din nabo: Trailer til 'Sommeren 92'

Nu er den her endelig,  traileren til filmen 'Sommeren 92', der sætter fokus på EM-sejren i fodbold i 1992 i Sverige

Her kan du se traileren til 'Sommeren 92'
1/2
Næste »

Så er den her. Den længe ventede trailer til filmen 'Sommeren 92'. I dag fredag den 26. juni - er det præcis 23 år siden, at det danske landshold for første gang nogensinde vandt EM i fodbold, og torsdag den 27. august er der premiere på spillefilmen om det hold, der sammen med landstræner Richard Møller Nielsen gjorde det umulige - nemlig Kasper Barfoeds film 'Sommeren 92'.

Og den starter selvfølgelig med en af Ricardos berømte on-liners udført genialt af Ulrich Thomsen:

- Som et lille land må vi gøre op med en ting. Vil vi vinde, eller vil vi bare se godt ud. Jeg er træt af at se godt ud og tabe, siger Ricardo, der også på et tidspunkt i traileren kommer med den her perle:

- Der er små hunde og store hunde. Små hunde de gør hele tiden. Store hunde de behøver ikke at gø. Og vi er de store hunde.

Se også: Sommeren 92: Holdet over dem alle

Landstræner Richard Møller Nielsen (Ulrich Thomsen) kæmper en ulige kamp med et splittet hold, der nægter at spille efter hans taktik.

Ingen forstår, hvad han vil, hverken spillerne eller pressen – kun hans kone Jonna forstår ham. Han er Danmarks mest udskældte mand, og det ser sort ud. Men i sommeren ’92 får Richard en uventet chance, og pludselig er holdet på vej til EM i Sverige. Med i bagagen følger de interne konflikter, uenighederne og de personlige udfordringer, men Richard er overbevist om, at de sammen kan gøre det umulige. 'Sommeren 92' er en film om en mand, der mod alle odds samler et hold og en hel nation.

Traileren er i det hele taget meget fokuseret på landstræner Richard Møller Nielsens svære vej til berømmelse og accept som landstræner.

Se også: De skal spille heltene fra EM i '92

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Hent flere
Mest læste i Filmmagasinet
Hent flere
Seneste i EKSTRA