Filmnyheder

Se hvem der skal spille Gøg og Gokke i ny stor film

Steve Coogan og John C. Reilly skal spille rollerne som det berømte komiker-par Gøg og Gokke i den kommende film 'Stan & Ollie'

  • Gøg og Gokke begejstrede hele verden med deres geniale komik i et hav af film fra slutningen af 1920´erne og frem til midten af 1940' erne.(Foto: AP)
Gøg og Gokke begejstrede hele verden med deres geniale komik i et hav af film fra slutningen af 1920´erne og frem til midten af 1940' erne.(Foto: AP)
1/3
Næste »

De fleste danskere over 50 år er vokset op med et hav af film på tv med den amerikanske komiker-duo Stan Laurel og Oliver Hardy som på dansk kom til at hedde Gøg og Gokke. Den tynde englænder med pibe-stemmen Stan Laurel og den tykke amerikaner med den vrede dybe stemme Oliver Hardy var nogle af de mest populære komikere i verden fra sidst i 1920' erne og frem til midt i 1940' erne.

Nu afslører det amerikanske filmblad Variety, at der er en stor ny engelsk film på vej om det berømte par Gøg og Gokke, der skal spilles af skuespillerne Steve Coogan og John C. Reilly.

(artiklen fortsætter under billedet)

John C. Reilly til venstre i billedet skal spille rollen som Gokke, mens Steve Coogan skal spille rollen som Gøg.(Foto: AP) John C. Reilly til venstre i billedet skal spille rollen som Gokke, mens Steve Coogan skal spille rollen som Gøg.(Foto: AP)

Screen shot 2011-11-01 at 10.18.11 AM Verden på vrangen - 1. nov. 2011 TV: Gøg og Gokke-håndværkerne nakket af kæmpe tæppe

Kæmpe ansvar at lave Gøg og Gokke
Filmen skal instrueres af den skotske filminstruktør Jon S. Baird, mens manus er skrevet af Jeff Pope, der udtaler følgende til Variety:

- Stan Laurel og Oliver Hardy er mine helte. Når jeg så deres film, er det altid i mit hoved lørdag morgen, og jeg er kun seks år gammel, mens jeg fuldstændigt begejstret ser de to komikere på tv hjemme i stuen, siger Jeff Pope og tilføjer:

- Jeg er udmærket klar over det store ansvar, der ligger på min skulder, ved at sætte nyt liv til disse to berømte komikere. Men jeg har ikke set på de to legender med fløjlshandsker eller prøver at beskrive dem ud fra et rosenrødt synspunkt. De er begge levende karakterer med fejl og mangler.

- Under forberedelserne til manuskriptet kom der så mange detaljer og facts på bordet, som jeg slet ikke havde drømt om. Men alt, hvad jeg har skrevet om de to komikere, kommer direkte fra hjertet. Og mere end noget andet, håber jeg, at min kærlighed til disse karakterer kommer til at skinne igennem i filmen, siger Jeff Pope til Variety.

byg Verden på vrangen - 30. aug. 2011 TV: Se to Gøg og Gokke-håndværkere i aktion

Komikernes afsked med karrieren
Selve filmens handling tager udgangspunkt i Stan Laurel og Oliver Hardys sene karriere i året 1953, hvor deres gyldne æra som 'konger af komedien' allerede var stærkt aftagende samtidigt med, at de så en usikker fremtid i møde. Komikerne begiver sig ud på en turné i England, hvor de skal optræde i diverse byer. Alderen trykker og publikum svigter Stan og Oliver på deres turné. Men fordi de altid har været gode til at grine af hinanden, smitter det af på publikum, og pludselig forvandler turneen sig til en succes.

Men ingen af dem kan ryste deres fortid af sig samt alle skeletterne i skabet. Og Oliver Hardys svigtende helbred begynder at true deres partnerskab. Men i bevidstheden om, at det måske er sidste gang, de optræder sammen, opdager de, hvor  meget de egentlig betyder for hinanden.

Gøg og Gokke på slap linie.(Foto: AP) Gøg og Gokke på slap linie.(Foto: AP)  

  

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jeseprsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen