Filmnyheder

Sidse Babett vandt fornem filmpris i Frankrig

Den danske skuespillerinde fik prisen for bedste kvindelige birolle i filmen 'L'Hermine'

  • Sidse Babett Knudsen var overrasket over at vinde prisen. Foto: Jakob Jørgensen
Sidse Babett Knudsen var overrasket over at vinde prisen. Foto: Jakob Jørgensen

For anden uge i træk høster en kvindelig dansk skuespiller international anerkendelse.

I sidste uge vandt Trine Dyrholm en sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin, og fredag aften fik Sidse Babett Knudsen prisen for bedste kvindelige birolle ved uddelingen af Cesar-priserne i Paris, skriver AFP.

Prisen får den 47-årige dansker for sin rolle i den franske film 'L'Hermine', hvor hun spiller en nævning i en kriminalsag, der kommer for retten.

Se også: Sidse Babett får rolle i ny HBO-serie

Filmen handler om hendes møde med den frygtede retspræsident Michel Racine, der spilles af Fabrice Lucini.

Mødet med Ditte Lorensen-Coteret, som Sidse Babett Knudsens karakter hedder, får retspræsidenten til at bløde en smule op.

- Det havde jeg ved Gud ikke forventet. Tak til Christian (instruktør Christian Vincent, red.) for at støve mig op deroppe i Norden. Og tak til Fabrice (skuespiller Fabrice Luchini, red.), min partner, som jeg har elsket at arbejde sammen med, siger den fransktalende Sidse Babett Knudsen i sin takketale ifølge purepeople.com.

DOB_still_044_SidseBabettKnudsenasCynthia.jpg Filmanmeldelser - 21. maj 2015 Dunkel sex med Sidse Babett Knudsen

Sidse Babett Knudsen, der har boet i Paris i fem år, er bedst kendt i Frankrig for sin rolle i Borgen, hvor hun spiller dansk statsminister i en mindretalsregering.

I 2014 blev hun udnævnt til ridder af den franske kunstorden Arts et Lettres.

Cesar-prisuddelingen er den franske filmbranches svar på den amerikanske Oscar-uddeling, der finder sted søndag i Los Angeles.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen