Trine Dyrholm: Jeg var dybt rørt

Den danske skuespillerinde fejrede sølvbjørne-sejren med en gin og tonic, mens hun talte med Ekstra Bladet

Forud for prisuddelingen var Trine Dyrholm favorit til den prestigefyldte pris. Hør, hvad hun sagde, da Ekstra Bladet interviewede hende torsdag. (Video: Christian T. Joergensen / EUP-Berlin)
1/8
Næste »

Der var rift efter efter Trine Dyrholm umiddelbart efter, at hun havde vundet sølvbjørnen for bedste kvindelige hovedrolle i Berlin. Hele verdenspressen ville tale med den smukke danske skuespillerinde. Men hun fik dog lige tid til at give Ekstra Bladet fem minutter:

- Det var ekstremt personligt for mig at modtage prisen af selveste Meryl Streep, der altid har været mit store forbillede. Det var et meget rørende moment for mig. Jeg blev dybt rørt, fortæller Trine til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Jeg har slet ikke haft tid til at fejre prisen, så nu tager jeg lige en slurk gin og tonic, mens jeg taler med dig. Jeg har talt med et hav af journalister og har netop lavet et radio-interview live.

IW Magnus Millang - Julie Agnete Vang Filmnyheder - 14. feb. 2016 Den liderlige og nørden

Hvordan skal du fejre prisen?

- Du er den sidste, jeg taler med, og så skal jeg ud og spise fin middag med alle de andre vindere og juryen, og jeg håber i den grad, at jeg kommer til at møde Meryl Streep igen i den forbindelse. Jeg glæder mig også til at møde min mand Niclas, som også er inviteret til middagen. Han er meget stolt af mig, forklarer Trine og tilføjer, at hendes lille seks-årige søn Axel bliver passet hjemme i Danmark.

(artiklen fortsætter under billedet)

Trine fik sølvbjørnen overrakt af sit store idol, selveste Meryl Streep, der er en af verdens absolut bedste skuespillerinden gennem tiderne. (Foto: AP) Trine fik sølvbjørnen overrakt af sit store idol, selveste Meryl Streep, der er en af verdens absolut bedste skuespillerinden gennem tiderne. (Foto: AP)  

trine dyrholm Filmnyheder - 18. feb. 2016 Trine Dyrholm er favorit til en sølvbjørn  

I sporet på verdensstjerner
Med Sølvbjørnen træder Trine Dyrholm i sporet på en række af verdens største filmstjerner, som tidligere har modtaget prisen, bl.a. juryformand Meryl Streep, Nicole Kidman, Julianne Moore, Charlize Theron, Halle Berry, Michelle Pfeiffer, Holly Hunter, Gena Rowlands, Elizabeth Taylor og Shirley MacLaine. Og det er i øvrigt en historisk pris for Dyrholm. Det er nemlig første gang nogensinde, at en kvindelig dansk skuespiller  vinder en sølvbbjørn i Berlin.

Vinterbergs film 'Kollektivet' har ikke kun medvind i Berlin. Herhjemme går filmen strugende i biograferne og har nu passeret 262.000 billetter. Samtidig kan Zentropa også bryste sig af et særdeles flot internationalt salg på filmen. Allerede inden festivalen var den solgt til visning i hele 45 lande fra hele verden inkl. Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Korea, Honduras, Rusland og Brasilien.

Sidst Danmark havde en film hovedkonkurrencen i Berlin var i 2012, hvor Mikkel Boe Følsgaard som den første mandlige danske skuespiller nogensinde fik Sølvbjørnen for ”Bedste Mandlige Skuespiller” for Zentropas En kongelig affære.

Trine på den røde løber i Berlin tidligere på ugen, da 'Kollektivet' blev vist.(Foto: Christian T. Jørgensen) Trine på den røde løber i Berlin tidligere på ugen, da 'Kollektivet' blev vist.(Foto: Christian T. Jørgensen)  

Næste store film for Dyrholm
Det næste store filmprojekt for Trine Dyrholm er den danske film 'Du forsvinder' af filminstruktøren Peter Schønau Fog, der er baseret på. Christian Jungersens bestsellerroman af samme navn. Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og Michael Nyqvist ses i  de tre bærende hovedroller.

Vinterberg Filmnyheder - 17. feb. 2016 Vinterberg på pressemøde: Jeg skammer mig over at være dansk

Hjernesvulst
Filmen tager udgangspunkt i den respekterede og vellidte skoleleder Frederik (Nikolaj Lie Kaas), der bliver anholdt og sigtet for bedrageri i millionklassen. Men da det viser det sig, at Frederik i tre år har haft en hjernesvulst, der har ændret hans personlighed, må hans kone Mia (Trine Dyrholm) – med hjælp fra advokaten Bernard (Michael Nyqvist) - sætte alt ind på at få ham frikendt og redde sin familie. 'Du forsvinder' er en foruroligende, spændende og rørende rejse ind i hjernens komplekse strukturer. For hvem er vi egentlig? Har vi en fri vilje eller er alt hvad vi gør et resultat af de impulser hjernen sender? 'Du forsvinder' skildrer en families kamp for at holde sammen under ekstrem forandring – og er en fortælling om hjernens magt og viljens afmagt.

'Du forsvinder' har premiere i de danske biografer i 2017.

Trine Dyrholm med sin fortjente sølvbjørn.(Foto: AP) Trine Dyrholm med sin fortjente sølvbjørn.(Foto: AP)  

Trine med Vinterberg. (Foto: Zuma Press) Trine med Vinterberg. (Foto: Zuma Press)  

Et nærmest profetisk billede. Trine står her foran en stor sølvbjørn på Hotel Hyatt i Berlin et par dage før, hun selv vandt en sølvbjørn her i aften. (Foto: Christian T. Jørgensen) Et nærmest profetisk billede. Trine står her foran en stor sølvbjørn på Hotel Hyatt i Berlin et par dage før, hun selv vandt en sølvbjørn her i aften. (Foto: Christian T. Jørgensen)  

 

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i Filmmagasinet
Mest læste i Filmmagasinet
Seneste i EKSTRA
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen