Filmnyheder

Vinterberg skal lave dansk film om druk

Filminstruktøren Thomas Vinterberg skriver netop nu med manus-forfatteren Tobias Lindholm på en film, der har fået titlen 'Druk'

  • Vinterberg er en travl mand. Han skal både lave en dansk film om druk samt en stor international ubåds-film.(Foto: Philip Davali)
Vinterberg er en travl mand. Han skal både lave en dansk film om druk samt en stor international ubåds-film.(Foto: Philip Davali)
1/2
Næste »

- Tobias og jeg skriver på en film, der hedder 'Druk'. Vi er gået i gang med skrive manuskriptet. Filmen bliver en slags  hyldest til alkohol, siger Thomas Vinterberg til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Der er en norsk psykolog, der har lavet en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Og det er der så fire mennesker, der giver sig til at eksperimentere med i filmen. Og  de udvider i øvrigt også skalaen. Det er faktisk ret sjovt. Men ikke kun sjovt. Man dør jo også af drikke alkohol, forklarer Vinterberg.

Nyheden om Thomas Vinterbergs kommende film med fokus på alkohol har også nået et af verdens førende filmblade, nemlig Hollywood Reporter, der i forbindelse med nyheden om, at Thomas Vinterberg skal instruere den store internationale ubåds-film 'Kursk' beskriver, at Vinterberg også er i gang med den danske film med temaet druk.

Se også: Vinterberg skal instruere international film

Til Hollywood Reporter siger Vinterberg, at han ikke er sikker på, om han vil instruere den danske film om druk, før eller efter han kaster sig ud i den internationale ubåds-film, der sætter fokus på ubåds-ulykken i år 2000, hvor 118 russiske besætningsmedlemmer døde.

- Jeg har mange bolde i luften netop nu.

I beskrivelsen af sin danske film om druk, fortæller Thomas Vinterberg i øvrigt, at han ikke har fundet nogen engelsk titel til filmen endnu.

Fordele og ulemper ved druk
- Vi har en dansk titel, men den er svær at oversætte, siger Vinterberg og tilføjer:

- Filmen er også en slags svar til den medicinske og kyske måde at leve livet på,  der spreder sig som en sygdom i vores tider. Det er en kendsgerning, at når man begynder at drikke i et selskab, så udvikler konversationen sig.  Den Anden Verdenskrig blev vundet af en heftig nyder af alkohol. Og noget af det bedste litteratur i verden er skrevet af berusede folk. At drikke får på den ene side livet til at gro, men på den anden side kan man også dø af det. Men historien om, hvordan man dør af det, er fortalt så mange gange, siger Thomas Vinterberg.

Netop nu klarer Thomas Vinterbergs nye film 'Kollektivet' sig ganske godt i de danske biografer, hvor den på en uge er set af ca. 100.000. Filmen er også udtaget i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Berlin i februar måned.

Se også: Vinterberg: Husfisse og klatgæld var forbudt

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i Filmmagasinet

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen